Tredje NE Træf

anker-54x96             nyf339nielsebbesen             anker-54x96

grubben2010-100x100tredje-ne-moedekooejess_bjorn-100x100

Den saltvandsfriske arrangør af NIELS EBBESEN-Træf 2010

kooejebent-100x100

– plus de 10 fremmødte veloplagte Gaster

tredje-ne-moede-gaster

– minus et stk. Agterudsejling   –   minus et stk. bevilget landlov

sugarkooje-75x75                                                                  arnekooje-75x75

Mødeindkaldelse til Maritime Venners Årsmøde – 9. juli 2010

Program

Mødested: Helsingør Station

Togforbindelse:

Fra Københavns Hovedbanegård kl. 9.37 ankomst Helsingør station kl. 10.24

Fra Københavns Hovedbanegård kl. 9.57 ankomst Helsingør station kl. 10.44

11.00 – 11.45 SS Bjørn

11.45 – 12.15 Vi går til Kronborg Slot

12.15 – 13.15 Søfartsmuseets magasiner

13.15 – 13.30 Transport til Espergærde, Vildrosevej 26

13.30 – ?        Frokost og sømandsmæssigt samvær for forhenværende marinere osv.

De bedste saltvandsfriske hilsner fra

Bent ”Skæg” Ankerstjerne

Mødeberetning over Maritime Venners Årsmøde – 9. juli 2010

Udarbejdet af: Erik “Sorte Ørn” Månsson

NIELS EBBESENs 3. historiske træf fandt sted den 9. juli 2010, Bent “Skæg” havde meldt sig som arrangør, og jeg skal love for, at han levede op til forrige års arrangement.

Efter megen diskussion om tidspunktet blev dagen valgt til trods for at Arne Thetis så ikke kunne deltage. Vi var alle blevet informeret om hvilke toge vi kunne benytte for at være i Helsingør på det aftalte tidspunkt.

I brændende solskin mødtes vi – Holger “Præstur”, Ole “Kroppur” Torben, “Sussie” Linnart, og “Sorte Ørn”, samt to nye ansigter nemlig Klaus Jørgen “Banjemesterskriveren” og Helge fra THETIS, han var kommet fra Sverige og via Fyn kørt til Helsingør. Vi krøb straks ind i skyggen, desværre havde der tilsyneladende sneget sig en fejl ind i tilmeldingerne, idet Sugar ikke dukkede op (jeg tror nok, at det var Ole Kroppur, som ellers havde annonceret dette). Gunnar ville ankomme i bil lidt senere.

Uden for stationen mødte vi Gunnar og Bent, som havde medbragt dejlige snitter samt isafkølede danskvand, hvilket var yderst tiltrængt i den brændende hede. Bent kunne meddele at Kurt “Bogense” først ville ankomme klokken 1200, hvorfor han ville blive snydt for det første arrangement, som var et besøg på den gamle veteran slæbebåd S/S BJØRN.

Her fik vi en glimrende beretning om BJØRNs bygning og virke som slæbebåd og isbryder igennem både første og anden verdenskrig hvorefter den på forunderlig vis og med støtte ikke mindst fra A.P. Møller Fonden endte som museumsskib i Helsingør. Med frivillig arbejdskraft var den nu ved at blive bragt tilbage, som den havde set ud i 1920erne. Vi fik derefter en rundvisning ombord og så blandt andet det meget interessante maskinrum, hvor vi med megen overtalelse fik overbevist Bent om, at det ikke var en damp MOTOR, men derimod en tregangs damp MASKINE.

Som tak for den guidede tur overrakte Bent vores guide tre flasker rødvin.

Herefter gik turen videre hen til stationen hvor vi fiskede “Bogense” op, og så videre til Søfartsmuseets depoter hvor vi blev mødt af to unge konservatorer – en mandlig og en kvindelig. Til alles store forundring gav pigen Ole “Kroppur et stort knus – det viste sig at Ole og hendes forældre var gamle bekendte.

Jeg skal love for at depoterne virkelig var guf for alle, som holder af det maritime, modeller i hundredvis, et utal af malerier, samt alle de maritime genstande man kunne tænke sig – virkelig et besøg værd. Efter at have overrakt vin til vores guider gik turen videre til Bents dejlige hjem på Vildrosevej i Espergærde.

Her blev vi modtaget af Bents fortryllende hustru, som havde disket op med snacks, jordbær og champagne i haven. Som der står i den gamle børnebog “Androkles og Løven”, så “Stønnede alle af tørst og sult, og solen brændte rædselsfuldt”. Bent og hans kone var derfor enige om at det anrettede spisebord i haven skulle overdækkes.

Her så man så det maritime indslag, idet det var storsejlet fra Bents sejlbåd der blev rigget op som solsejl.

Der blev herefter disket op med en meget lækker buffet indeholdende alt godt fra havet og selvfølgelig ikke mindst Bents berømte gravad laks. Alt blev naturligvis fortæret sammen med rigelige mængder øl og snaps.

Som tiden gik, blev minderne og ikke mindst sømands krønikerne fulgt op af løgnehistorie og bramfrie anekdoter.

Hen på slutningen af skafningen fremdrog Klaus Jørgen en meget flot plakette med NIELS EBBESEN våbenskjold og huebånd, samt tre små graverede messingplader, angivende de tre historiske besøg, hvem der havde deltaget og hvem der havde været arrangør, det er således meningen at den pågældende plakette, skal opbevares hos sidste arrangør indtil næste træf. Det var et virkelig godt påfund af Klaus Jørgen.

Alting får jo en ende, og da duggen begyndte at falde blev deltagerne lidt efter lidt kørt til stationen i Espergærde. Klaus Jørgen var så heldig at få kørelejlighed til Fyn sammen med Helge, som skulle over og hente sin kone. Jeg fik selv kørelejlighed med Gunnars kone Mina ind til Nørreport hvor jeg tog toget hjem.

En dejlig dag var til ende, og der skal herfra lyde en stor tak til Bent og hans hustru for et yderst vellykket arrangement.

MVH Sorte Ørn

Korrespondance fra- og med Arne Thetis

Hej, saltvands og snaps spruttende NIELS EBBESEN gaster

Det er med stor beklagelse at jeg denne sommer ikke kan deltage i det årlige træf, hos Bent “Skæg”

For at I ikke skal glemme mig på denne store dag, pålægger jeg Jer at skåle med mig (in absentia) og udbringe skålen på Portugisisk. SAUD  S-A-U-D

Om ikke før så på gensyn næste år.

Ha’ en rigtig god da’ / Arne Thetis

 Jeg vil love at deltage i alle skålerne. Hvis du sender os dit mobilnummer, kan vi jo sende dig en SMS ved hver skål!

Håber at se dig næste år. / Kroppur

Hej Arne, Hvad er dit telefonnummer? / Bent Skæg

Verden er ikke bare SKÆG og ballade.  Kedeligt at jeg ikke kunne deltage i går, men venligt at I tænkte på mig og spurgte om mit telefonnummer medens i sandsynligvis sad og skålede.  Mailen så jeg først om aftenen da min søn, hans kone og vort barnebarn jo ankom i går eftermiddags.  Det er morsomt at være Farfar, men hold da helt op hvor det er trættende.

Mange hilsener, / Arne Thetis

Opdateret / genoptryk af 2009 Hymne til NIELS EBBESENS Gaster

Forfattet af “Sorte Ørn”

Sangen som desværre ikke nåede frem
Det er med stor beklagelse at vores sang ikke nåede frem til vores 2010 Træf, hvorfor den gengives nedenfor i
opdateret udgave. Sangen blev opdateret og udskrevet i Georgia og medbragt til Danmark, men af uforklarlige
grunde nåede den ikke med i køjesækken på turen fra Hjerting til Espergærde. Jeg håber dog denne forseelse
kan klares med en påtale fra festens arrangør.

MVH/Gunnar

En Sømand Har Sin Enegang
m/Styrmand Winther og Fyrbødrene

scan0003-388x600

scan0005

scan0004

kooejetorben01-75x75   Billeder fra Torben “Befaren”

Hej kære marine venner det blev jo igen en rigtig god dag dag, tak for jeres herlige måde at være på, og selvfølgelig en stor tak til Bent for det store arbejde han havde lagt for dagen, det var simpelt hen alletiders, og så lige en ekstra hilsen til Arne for han var jo savnet.

Hilsen Torben

kooejeerik01-75x75   Billeder fra “Sorte Ørn”

Halløj alle maritime venner.

Tak for en helt uforglemmelig dag, hvor alle på hver sin vis medvirkede til at gøre dagen festlig.

En særlig tak skal naturligvis lyde til Bent for det spændende arrangement først på S/S BJØRN og derefter på museumsmagasinet, og særlig tak til både Bent og Kirsten for den overdådige beværtning i deres skønne hjem – alt var bare helt supert.

Det var hyggeligt at møde Helge og Klaus Jørgen, som vi jo ikke har set før, og det var et godt stunt Klaus Jørgen havde fundet på med den meget flotte plakette, som nu er i Bents besiddelse.

Trist var det selvfølgelig, at Arne ikke kunne deltage, og det var ligeledes ærgerligt at Sugar ikke dukkede op, er der mon nogen, som har misforstået noget vedrørende hans tilmelding. Til gengæld var det hyggeligt at Bogense med lidt forsinkelse  nåede frem.

Tak til Torben for de sendte billeder, da jeg stadig kører med AGFA Klik – Klak, så skal mine billeder først fremkaldes inden jeg kan sende dem.

Jeg synes personligt, at vores møde var så stor en fornøjelse, at det tåler en gentagelse, og som aftalt vil jeg – når jeg kender tidspunkterne for udenlands danskernes ophold herhjemme, begynde med at arrangere besøg i Mastekranen, ombord på PEDER SKRAM, i ubåden SÆLEN og på torpedobåden SEHESTED, ligesom jeg vil aftale med Linnart om det omtalte besøg i Københavnsafdelingen af Marineforeningen.

Ha’ det rigtigt godt alle sammen, og fortsat god sommer.

Erik “Sorte Ørn”

kooejegunnar01-75x75   Billeder fra Gunnar:

Kære Bent & Kirsten!
Tak for det helt fantastiske træf I havde arrangeret og som blev til endnu et uforglemmeligt gensyn med alle gutterne.

Vi savnede naturligvis Arne Thetis tilstedeværelse, men lovlig undskyldt var han jo med sin Portugisiske Familie Landlov.

At Sugar blev agterudsejlet må tilskrives en fejl eller misforståelse i de forudgående mail aftaler.

En stor fornøjelse var det også at stå face-to-face med Klaus Jørgen og Helge og ikke mindst den flotte plakette som Klaus Jørgen havde taget initiativet til samt forestået udarbejdelsen af var et ekstra plus til årets træf.

Jeg havde lovet at aflægge et yderligere besøg i Espergærde og set frem til en tur i din sejlbåd, men desværre var tiden for knap til at dette kunne arrangeres, så forhåbentlig kan der udstedes en rain check gældende for næste års besøg i Danmark.

Vores 2010 ferie i Danmark mundede ud til at blive en ekstrem travl tur, da vi, i de 63 dage ferien varede, nåede at køre ikke mindre end 7200 km og aflægge i alt 56 besøg hos familie og venner, så vi følte faktisk, at vi havde brug for lidt ekstra ferie da vi endelig nåede tilbage til Georgia – og jeg beklager dem af jer vi ikke nåede frem til under det hektiske Danmarks ophold.

Endnu engang, tak for et super 2010 træf.

De bedste sømandshilsner fra

Gunnar

Halløjsa, med-ex-orlogsgaster!
TAK for samværet til alle jer, der deltog i det af Bent “Skæg” fremragende arrangerede træf. Helge var så venlig at køre mig helt til Ringe – og det var ikke så ringe endda (ha-ha ;-]) Min viv spurgte lidt uforstående, om vi havde hygget os – og det kunne jeg kun sige JA til. JEG hyggede mig i hvert fald i jeres selskab – I udstrålede hver især lune og sammenhold!

‘Take care’ – som det hedder på nudansk.

Klaus Jørgen BM-skriver

Kære alle NE nordsøsejlere

Først må jeg sige, at det var en fornøjelse at se Jer alle sammen her. Alt Jeres gode humør, det muntre og uhøjtidelige samvær og skønne bemærkninger gjorde dagen til noget særligt. Tak til Jer alle.

Sorte Ørn fortalte bl.a. om, hvordan man fremstillede beskøjter og skonrogger:
En tvebak er en bolle der er bagt, delt i to og bagt igen, altså bagt 2 gange. En beskøjt er bagt 3 gange og en skonrog 4 gange, hvilket medførte, at den kunne modstå mugdannelser og meget mere.

Da jeg i sin tid sejlede i handelsflåden med det gode skib Peder Nielsen, oplevede jeg at tage en nødhjælpspakke ud af en redningsbåd, der var gået ild i. Det var vores intendant, der havde ligget i båden og røget, der var årsag til branden.

De ’kiks’ jeg fandt, husker jeg som kvadratiske 3 til 4 cm store, hvælvede og ca. 2 cm tykke, tunge og helt grå.
Skibet var bygget i 1937, og jeg havde den tanke, at de havde ligget i båden siden. Jeg havde ingen lyst til at sætte tænderne i dem.

Imidlertid fik Eriks fortælling mig til dels at erindre dette og dels til at se i mit elskede opslagsværk, Ordbog over det Danske Sprog, som jeg fik af min kone til min 60 års dag. Denne ordbog har sin oprindelse tilbage til 1901 og redigeres op til 1950. Det er et diger værk på 28 bind, der fylder mere end en trekvart meter i reolen.

Jeg slog følgende og beslægtede ord op: beskøjt, biskuit, biskøjt, kavring, skofte, skonrog, skorpe og tvebak.

I dag er det ikke længere nødvendigt, at anskaffe sig værket, idet det i nyere tid (2008 – 9) er lagt ud på nettet under adressen www.ordnet.dk , hvor I finder såvel den som Den Danske Ordbog og Korpus, sproget i brug. Så er I interesseret, kan i selv slå det op

Sjovt nok er to af ordene gået over i brug om dels drengene fra Herlufsholm (skorper) og dels drengene fra latinskolen i Helsingør (Kavringer).

En hjertelig skumsprøjthilsen

Bent “Skæg” Ankerstjerne