Arne “Thetis” Jakobsen
MIN SEJLTID PÅ BÅDE THETIS OG NIELS EBBESEN
Som sikkert en af de få værnepligtige sejlede jeg både med THETIS og NIELS EBBESEN.
I vinterhalvåret 1961-62 sejlede jeg med THETIS og i sommerhalvåret med NIELS EBBESEN.
Vi skal tilbage til min session for at finde årsagen til den interessante særbehandling af mig.
Jeg var først udtaget til at være husar i Næstved, uden anden tilknytning til ridning end lidt check-rytteri i ny og næ. Jeg havde stærk allergi over for hø og min læge udfærdigede et drabeligt dokument, hvor han bekræftede at jeg næsten var ved at dø når jeg kom ud på landet. Ved en ny session var jeg sikker på at blive kasseret, hvilket jeg tror at hovedparten af officererne på den anden side af bordet var ved at blive enige om. En nævenyttig Orlogskaptajn, som sikkert ikke havde mere orlov end de andre, udbrød dog med klangfuld røst: “Unge mand. De vil have godt af at få lidt saltvand i næsen. Vi tager ham til marinen med aktiv sejlads tjeneste”
Jeg havde aldrig sejlet med andet end storebæltsfærgerne. Jeg var uddannet som herreekviperingshandlerekspedient, en titel med 33 bogstaver hvilket betød at jeg fik lavet visitkort i speciel stor størrelse. Jeg var opvokset i et beskyttet middelklasse miljø hvor rene negle og pæn, forsigtig opførsel var meget vigtig.
Så kom jeg til Auderød, og delte stue med fiskere, befarne sømænd og ubefarne boldværks-matroser, med tatoveringer og brækkede næser, og der fik jeg opdaget at verden er meget mere spændende end bag en disk, hvor jeg havde lært at sige: “Hva’ sku’ det være” og “Farvel, taaaaak” som man brugte den gang.
I Auderød fik jeg, som nok alle andre, min hørelse afprøvet, og blev udset til at blive Tele Plotter Korporals Elev, på Margretheholm. Jeg vil lige indskyde at jeg blev nummer to i Auderød ved skydekonkurrencen med Garant gevær. Jeg fik et flot sølv bærer med mit navn indgraveret etc. Da ikke alle var lige gode til at skyde tror jeg at sidemanden nok ved en fejltagelse havde ramt min skive i midten selv om han jo havde sigtet på sin egen skive.
Jeg havde en fin tid på Margretheholm. Jeg havde valgt at når jeg nu skulle have lidt længere tjenestetid end mange andre, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af skolen, navnlig da vi fik lovet at dem med de bedste karakterer kunne vælge tjeneste i udvalgte skibe først. Undervisningen interesserede mig. Jeg blev indført i navigation, radar og sonar arbejde. Fint.
Jeg sluttede skolen som nummer to på holdet og glædede mig til selv at vælge et skib. Jeg var forlovet og ønskede tjeneste i Danske farvande, gerne på Fregatten FYN eller på en flydedok….
Ved afslutningen blev det bekendtgjort, at på grund af den kolde krig som var tilspidset, havde man udtaget de to bedste på holdet til tjeneste om bord på fiskeri inspektionsskibe i Nordatlanten, og en uge senere var jeg om bord på THETIS og på vej til Færøerne. Jeg beklagede senere min nød over at de havde behandlet mig uretfærdigt. Min klage blev hørt efter to togter med THETIS og et halvt år senere fik jeg besked om at stige af, når vi kom til Holmen. Glad var jeg og min forlovede, indtil jeg blev bedt om at påmønstre NIELS EBBESEN, som det næste halve år skulle sejle på fiskeriinspektion ved Færøerne.
Jeg kan let se hvordan min tid i Marinen på mange måder forandrede mit liv. Jeg kom aldrig til at sælge sokker og slips mere. Det var ikke spændende nok, men jeg fortsatte min uddannelse i udlandet i tekstilbranchen, og har i mange år boet først i Houston og senere en snes år på St. John hvor vi stadig har en bolig og et lille firma, men nu bor vi hovedsagelig i Portugal, hvor vi har en dejlig ejendom.
Navigation interesserede mig kolossalt og medens jeg stadig boede i Danmark tog jeg dueligheds prøver og lærte at flyve. Senere er det i USA blevet udvidet med en US Coastguard Approved Captain Licence med ret til at transportere betalende passagerer Off Shore i skibe op til 100 ton. For at få dette styrebrev skal man have haft 2 års tjeneste på dækket, og jeg fik marinen til at attestere 12 måneder og da jeg også selv havde sejlet mit sejlskib over Atlanten og boet på det over et fuldt år, blev det også godkendt. Jeg tog ligeledes FAA pilot certifikat i USA, og endte med at kunne flyve tomotorers flyvemaskiner, men mere om det ved en anden lejlighed.
Når jeg prøver at lave nogen paralleller mellem min sejltid på THETIS og NIELS EBBESEN, må I huske på at det kun er min egen erfaring, som kan være vidt forskellig til andres, især hvad angår besætningen jeg sejlede sammen med.
SKIBENE
THETIS var i sin tid klassificeret som en korvet og NIELS EBBESEN som en fregat. Fuldt lastet var THETIS’ vægt ca. 1.100 ton medens NIELS EBBESNS var på ca. 2.100 ton. Størrelsen er ikke det afgørende.
THETIS var med sin runde trawler form i stand til at “flyde som en prop” næsten altid oven på de store bølger, medens NE stak stævnen ind i de store bølger og fik agterdækket overskyllet. Da jeg sejlede med THETIS i vinterhalvåret, var jeg ude i stormvejr med THETIS langt flere gange end med NE.
Begge skibe var i følge sagkyndig vurdering i stand til at tage meget hårdt vejr. Det er dog min egen vurdering at THETIS klarede sig bedst af de to i høj sø, men var samtidig meget slem til at rulle og var derfor yderst ubehagelig og trættende at sejle med i dårligt vejr.
Plotte rummet, den gang kaldt Operations Rummet, med radar og plotterbord, lå på THETIS lige under kommando broen med koøjer ret frem, med en fin udsigt. På NE var det også placeret under kommandobroen, men med styrehuset foran så udsigten var minimal.
Jeg boede på øverste forbanje på THETIS. I hårdt vejr skvulpede der altid havvand fra side til side på dørken da skibets luger ikke kunde holde tæt. Saltvandet løb ind under radiatorerne og fordampede delvis med en kedelig lugt og luften var altid fugtig. På NE boede jeg på agterbanjen som i sammenligning til forbanjen på THETIS næsten var hel luksuriøs. Skibets bevægelser i begge skibe vil altid være voldsommere i forskibet end agter især når man sejler op mod søen og banker pæle.
BESÆTNINGERNE
THETIS havde en besætning på 87 mand og NIELS EBBESENS besætning var på 167 mand inklusive 90 elever.
Vi havde ingen elever på THETIS, hvilket medførte at al rengøring blev foretaget af den værnepligtige besætning, men det betød også at jeg som plotter, når jeg ikke arbejdede med radaren, gik med i vagten som udkik på brovingen og som rorgænger.
At jeg har stået til rors på et krigsskib, ind gennem sundet medens vi sejlede forbi Kronborg, er en af de største oplevelser jeg har haft til søs. Ligeledes var det storslået, men på en anden måde, at være på udkik i brovingen i stormvejr i Nord Atlanten, hvor sigtbarhed var lig nul på grund af røjvand, og hvor kaskader af vand skyllede over styrehuset til læ side og kom ned oppefra over udkikken.
Sonaren, som jeg var uddannet til at betjene, virkede ikke på nogle af skibene medens jeg var om bord.
På NIELS EBBESEN havde vi næsten hundrede konstabel eller math elever hvis primære opgave (i mine øjne) var den rengøring jeg selv udførte på THETIS. Fint. Ved mønstring var der dog ofte opgaver som jeg blev udset til, som jeg ikke synes var mig værdig, men her havde jeg en løbende, fin aftale med vor Navigations Officer, min nærmeste foresatte, at jeg skulle rette søkort, som jeg gjorde i en evindelighed.
Forholdet til den øvrige besætning var ret forskellig på de to skibe, både positivt og negativt. Årsagen var nok at NE var et uddannelsesskib. Daglig omgangstone var friere på THETIS end på NE. Vi var af chefen opfordret til at tillægge os skæg på THETIS. Opfindsomme signal gaster signalerede lejlighedsvis med stjålne dametrusser i masten ved afgang fra små bygder, hvilket alle synes var mægtigt skægt. Dette var nok utænkeligt (af helt gode grunde) på NE.
På THETIS var jeg talsmand for dæksbesætningen, hvilket gav mig enkelte friheder. Sammen med talsmanden for maskinen arrangerede vi “hjemsendelses fester” i de lokale forsamlingshuse, udflugter, films forevisninger for besætningen og Fastelavns fest for børnene etc. Vi havde ikke noget orkester på THETIS, men benyttede en slidt grammofon eller båndoptager som var OK.
Desværre var jeg også udpeget til at lave vagt fordeling for plottere, signal folk og befarne, med hensyn til udkik og rortørn. Det var vagter jeg selv deltog i. Især udkiks vagterne kunne alt efter vejret være meget forskellige. I høj sø kunne vagten på brovingen være megen barsk og kun ret kort på grund af kulde og vand, og jeg blev ustandseligt beskyldt for at favorisere mig selv, hvilket ikke var tilfældet, men medførte lejlighedsvis til dårligt kammeratskab.
Forholdet jeg havde til de 10 officerer inklusive chef og næstkommanderende var yderst gode, hvilket man ikke kan sige med hensyn til mit forhold til nogle af befalingsmændene, som så skævt til at jeg og flere andre af de værnepligtige besætningsmedlemmer, tog på fjeldture sammen med officererne, efter deres opfordring.
På NIELS EBBESEN var kammeratskabet, i hvert fald blandt de værnepligtige gaster, meget kammeratligt medens jeg var om bord. Jeg var med til at lave vor skibs-avis SULE POSTEN som jeg også illustrerede med mine karikaturtegninger, og havde ligeledes et godt forhold til officererne, selv om der var mere style og distance. En undtagelse var mit forhold til Navigations Officeren som jeg tilbragte megen tid sammen med. Han var den der lærte mig praktisk navigation og om ubåds krigsførelse. Han var tidligere ubåds chef.
Vi havde et dejligt skibsorkester på NIELS EBBESEN som gjorde arrangementerne til fester i land meget mere vellykkede end dem jeg kendte fra THETIS og var med til at tømre den store besætning sammen.
Min tid på NIELS EBBESEN blev belønnet med en Færøsk bog, med tak for en god indsats underskrevet af chefen. Få andre fik lignende påskønnelse..
Arne Jakobsen
Tele Plotte Korporal
Det er svært at holde humøret oppe blandt MARITIME VENNER idet mange er faldet fra af naturlige årsager, andre gider ikke o.s.v.
Jeg sludrede lidt med Klaus, om at jeg havde lyst til at forevige hændelser efter MARINEN som periferisk havde relation til min tid i MARINEN, og de kommer her:
Jeg starter lidt tidligere. Da jeg var til session, som blev udskudt et par år, stod jeg der med underhylerne foldet i højre hånd, og blev udspurgt af forskellige deltager fra de forskellige værn. Jeg skulle indkaldes til garder husarerne i Næstved, men protesterede da jeg var angrebet af høfeber og var i øvrigt bange for heste. Jeg var lige ved at blive kasseret, men en nævenyttig repræsentant for marinen, (jeg tror ikke at han var Admiral) som sad forenden af bordet, råbte i en alvorlig tone “Unge mand, de vil have godt af at få lidt saltvand i næsen”. Det var min indtræden i marinen.
Det var helt OK bortset fra at jeg ikke kunne svømme, men der var, den gang, marine soldater på forterne, så det var OK. Jeg var dybt forelsket som senere blev min første hustru, og kunne vel komme hjem til mine forældre som holdt nøje kontrol på vor færden. Det var den gang.
Så skiftede situationen. Af ukendte årsager blev jeg pludselig overført til MARINEN, med mødested i Auderød. Det skete samtidig med at man byggede en mur omkring Berlin, men det havde sikkert ingen relation.
Jeg havde en fin tid i Auderød. Jeg lærte at skyde med et GARAND gevær, skille og samle det igen. Jeg havde aldrig tidligere haft et gevær i hånden. Derefter blev jeg overført til Holmen, og senere til Magrethe Holm (Magrethe lærte jeg aldrig at kende). Jeg skulle være TELE PLOTTER. Jeg lærte navigation, og det interesserede mig i høj grad. Man havde opbygget tro kopi af plottet med radar, sonar etc. Nøjagtigt som det så ud (den gang). En tele fendrik sad i et tilstødende rum og kunne flytte rundt på u-bådene, som vi skulle droppe vore undervands bomber på. Et glimrende “legetøj” men det illustrerede hvad vi skulle kunne i tilfælde af at Danske farvande skulle lukkes.
Vi fik lovet at de bedste kunne selv vælge i hvilke skibe de efter skolen skulle sejle med. Fint. Jeg blev nummer to på holdet og valgte SUND bådene, der var nye, lavet af træ og sejlede i Danske farvande. Ved afslutning af Magrethe Holm, var der parade, og til min store overraskelse fik jeg et lille sølv bærer, med indgraveringer, bl.a. mit navn (stavet korrekt), og så holdt skolechefen en tale hvoraf jeg kun husker den sidste sætning, hvor mit navn blev nævnt På trods af tidligere regler har vi udtaget de tre bedste på holdet til bl.a. at sejle med THETIS i farvandet mellem Færøerne og Island. Det var i vinterhalvåret og på turen der op brækkede jeg mig langs hele Norges kyst, men siden da holdt jeg maden i mig.
Jeg havde plottet for mig selv (bortset fra når jeg blev afløst). Jeg sov på forbanden hvor turene op og ned af “bakkerne” blev til vane ret hurtigt.
Man havde jo lovet mig at jeg skulle sejle i Danske farvande, og nu havnede jeg i Nordatlanten. Jeg skrev en ansøgning om at blive overflyttet lidt tættere til min forlovede som senere blev min første kone. Jeg havde jo opført mig rimeligt pænt, og vile hjem og sejle i en Sundbåd. Min ansøgning ville blive imødekommen, lovede man mig men jeg skulle afsejle med THETIS. Da jeg gik fra borde efter et halvt år på THETIS og meldte mig på Holmen, lå nye “dokumenter” klar, men stor var min overraskelse at mit Nye skib var NIELS EBBESEN der dagen efter afgik til fiskeri inspektion VED FÆRØERNE.
Det var jo en skuffelse, ikke mindst for min forlovede, der gerne ville giftes.
På NIELS EBBESEN havde jeg en fin tid. Nu hørte jeg hjemme på agterbanjen. Jeg var jo korporal elev. Stadig med et plotter rum, hvor jeg rettede søkort i en uendelighed lige som på THETIS. Ingen rengøring, bortset fra plottet.
Så var Marinen overstået.
Efter marinen, hvor navigation var min store interesse, tog jeg fly undervisning på skole og senere skole flyvning fra Skovlunde lille flyveplads.og besøgte mine kunder i et lille enmotoret fly, en 172 over alt i Danmark. Flyet var ikke engang udstyret med radio, og vejret var næsten altid for dårligt. Efter et par år lagde jeg flyvning på hylden.
Så flyttede jeg til Hillerød i et dejligt parcel hus, i øvrigt med min nummer to kone….. Vi fik der tre dejlige drenge, og jeg købte en Pirat jolle og lærte mig selv at sejle på Esrum sø, men den blev alt for lille og efter megen søgning fandt jeg en egnet båd, en 35’ CONTEST som jeg købte i Holland. Som nybagt skipper på den 9 ton sejlbåd med agterkahyt, stor midter kahyt og den mindre kahyt til mine drenge forude. Uden større erfaring sejlede vi over Nordsøen, gennem Kieler Kanalen til Lynæs hvor jeg snød mig til en god havneplads,
Vi sejlede først mest i Isefjorden, men et par år efter gik turen til Gøteborg. Jeg havde en drøm om at sejle lidt længere, og besluttede at sejle over Atlanten. Det er let nok. Man holder bare Europa på venstre hånd, men vi stoppede i mange havne. Vi afsejlede da skolen da drengene begyndte sommerferien, og jeg havde afviklet mit firma. Turen gennem den engelske kanal var vanskelig på grund af stor trafik, navnlig af krydsende færger, især om natten. Sidste havn i Portugal var Villamoura, hvor vi bor nu. Vi tog med skolens aksept drengene ud af skolen under forudsætning at de fik lidt undervisning om bord (men det blev minimalt).
Der er en del sørøveri langs Marocos kyst, og jeg anskaffede en riffel og revolver i Spanien, som vi heldigvis ikke fik brug for. Vi sejlede længere ude end de Marokanske fisker normalt sejlede.
Det tog os en uge at sejle fra Portugal til Gran Canaria. Jeg havde nu brug for min sekstant og Maritime Almanakker, men vi ramte Gran Canaria. Vi blev liggende der indtil den første december hvor chancen er minimal for hurricanes. Jeg havde naturligvis studeret almindelige særforhold over Attlanten og valgte en sydlig rute tæt ved Cap Verde øerne. Ulempen var dog at vi tit ikke havde vind. Vi lå tæt på Kalme Bæltet og vi havde meget store dønninger, og vi lå ofte med retning mod Afrika. Man kan ikke bare starte motoren da der var meget lidt brændstof vi havde om bord. Motoren blev brugt udelukkende når vi sejlede ind og ud af havnene.
Hver dag omkring middagstid tog vi pejling og højde af solen. Vi brugte ikke stjernerne til navigering. Turen fra Gran Canaria til Barbados tog os 34 døgn. Min båd var meget sødygtig, lidt fed på midten… og den var ikke laved for hastighed, men komfort og sikkerhed. Da vi nærmede os Barbados på at vi ville se Barbados klokken 12, men mine beregninger var ikke helt korrekte. Klokken blev 15.00 lokal tid. Ikke dårligt taget distancen i betragtning………
I de følgende uger sejlede vi ned til Trinedad og så op til de Gamle Danske Kolonier, St John og St Thomas. Vi stoppede ved de fleste øer. Nogle er Franske, andre Amerikanske og nogle er selvstændige. Vore skydevåben blev behørig registreret. Vi lå aldrig i marinaer (hvor de fandtes), altid for anker.
Så var det år gået og drengene skulle tilbage, og jeg skulle finde noget at lave. Vi ankrede THETIS i en beskyttet bugt og havde lokale venner til at holde øje med den.
Desværre ramte en Orkan St John og THETIS. Begge kraftige ankre og stål kæder blev revet over og THETIS havnede oppe på stranden med et stort hul i siden efter at have ramt adskillige rev.
Jeg havde forsikret THETIS, men tabte den kostbare sekstant og mange andre ting som ikke var omfattet af bådens forsikring.
Jeg bosatte mig med min tredje kone BARBARA på St. John, hvor vi byggede et hus i regnskoven, med udsigt til Tortola og andre øer. Hendes navn mindede mig ubevist om den BARBARA fra Færøerne som vi sikkert alle har læst om. Min Barbara er Amerikaner.
Efter nogle år kriblede det med at flyve og jeg tog flyvning op igen, men denne gang med et udvidet fly certifikat, og købte et større to motoren fly, en AZTEC tl 6 passagerer, som jeg kunne bruge i min forretning, og besøge mine kunder på øerne fra Florida til Trinedad. Vi brugte den privat til ture ind i Venezuela, b.a.til verdens højeste frit faldende vandfald, the ANGLEFALL.
Det gjorde jeg en halv snes år, men så kunne jeg ikke få fornyet mit fly certifikat, ej heler ikke mit kørekort, på grund af min alder. Vi bor i det sydligste Portugal som vi er godt tilfredse med, vi havde først en bondegård med et par heste som jeg havde megen glæde af, men for få år måtte vi bytte gården ud med en stor lejlighed me tre altaner, og udsigt til endeløse skove, langt fra turisterne. Vi har dog en yderst elskværdig hushjælp, fra Rumænienn som kører for os i en middelstor bil vi gav hende. Vi kører ud og spiser den gang om ugen i lokale Portugisiske restauranter, langt fra turister. Jeg har svært ved at tale Portugisisk. Mit ordforråd omfatter stort set kun hvad jeg har brug for ved vore frokoster.
Ja, det var det hele for i dag…………
Arne, THETIS