niels-ebbesen-forside

Deltagelse i skibsorkesteret der fik konsekvenser

  orkesteret-oever-i-maskinen02Min deltagelse i skibsorkesteret startede straks efter ombordstigningen, da der tilsyneladende var nogen af de eksisterende medlemmer der havde fået nys om, at den nye maskinmand havde været medlem af tamburkorpset i Auderød.

Jeg mener det var Bent ”Skæg” der først kontaktede mig vedrørende orkesteret, efter en eller anden på maskinbanjen, under min udpakning, havde bemærket den lille sorte kasse jeg medbragte og som vist nok var et musikinstrument.

Det varede heller ikke længfør vi fik gang i musikken på banjen, hvor det dog primært kun var mundstykket der blev benyttet. Det viste sig hurtigt at være en svir at være orkestermedlem, da man som regel blev fritaget for dagvagter, p.g.a. at der skulle øves i maskinrummet.

orkesterJeg mindes ikke præcis, hvor min første offentlige deltagelse i orkesteret foregik, om det var i Sørvåg, Klaksvik eller i Tverå (Lille Danmark), men der er derimod ikke noget i vejen med hukommelsen, når det drejer sig om Tverå, da jeg allerede første aften vi spillede op til dans i klubben fik øjenkontakt med en skønhed på dansegulvet, hvilket måske skyldes, at jeg havde fået oparbejdet en vis teknik, hvad øjenkontakten angår, fra min tid i vores jazz orkester Yellow Sock Band i Esbjerg, når vi turnerede landets jazzklubber sideløbende med de lokale skoleballer og ungdomsarrangementer.

Her er nogle gamle (1956-58) optagelser fra vores jazz orkester Yellow Sock Band i Esbjerg, altså tiden før min værnepligt søværnet.

high-society-bulk

my-buckets-got-a-hole-in-it-bulk

till-we-meet-again-bulk

darktown-strutters-ball-bulk

koebenhavner-march-bulk

Som orkestermedlem blev vi hurtigt gode venner med Tverå klubbens medlemmer, – indebærende kendskabet til, hvad der gemte sig bag lågerne i de små skabe som var tildelt medlemmerne af klubben.

orkesteret-oever-i-maskinen01Via et af medlemmerne, Halla Holm som var maskinmester på sygehuset og som blev min specielle gode ven, fik jeg opsnuset hvem skønheden på dansegulvet var og 2. juledag 1962 inviterede Halla på kaffebord, hvor også skønheden mødte op. Skønheden er ingen anden end min ægteviede Mina ”Òluva Thomina Sòlrun Hermansen”, som fortæller, at de i klasselokalet kunne sidde og holde øje med når NIELS EBBESEN dukkede op i indsejlingen til Tverå, hvorefter de skyndte sig hjem for at sætte håret og blive smukkeseret, da der på adskillige steder i byen var opsat løbesedler om, at der var dans i klubben og at NIELS EBBESENS orkester spillede.

Dette var naturligvis ikke populært hos deres mandlige klassekammerater, hvorfor vi adskillige gange oplevede, at der blev smidt får og høns gennem vinduerne til danselokalet af de jaloux klassekammerater.

orkesteret-varmer-opVi måtte da også flere gange gennem et mindre håndgemæng før vi nåede sikkert i havn ved landgangen til NIELS EBBESEN. En enkelt gang fik gemytterne fat på vores stortromme som herefter blev sendt ned af den stejle skråning, der går fra klubben til kajen med det resultat, at vi nu havde en oval stortromme.

I februar 1963 havde orkesteret et vellykket fastelavnsarrangement med optog gennem Tverå efterfulgt af et større dansearrangement i klubben om aftenen.

Efter Bent ”Skæg” blev hjemsendt fra Esbjerg i december 1962 tyndede det ud i orkesteret, som nu bestod af 2 harmonikaer, en mandolin, trommer og undertegnede på kornet.  Den 29. marts returnerede vi til Holmen efter endnu et vellykket togt, hvorefter orkesteret blev opløst, da NIELS EBBESEN blev oplagt.

Deltagelsen i skibsorkesteret var med til at gøre værnepligtstiden til en uforglemmelig oplevelse.

Gunnar Axelsen

Cornet

Hej Gunnar.

I dit afsnit om skibsorkestret skiver du så smukt om hvordan du og Mina traf hinanden. Det har fået mig til at grave i gemmerne, for jeg viste, at jeg fra den gang havde en sang, som egentlig kunne have været skrevet til dig.

Når man har øvet sig et par gange, så kan man godt få versefødderne til at passe.

MVH Erik

afskedssang