anker-54x96              f340-thetis               anker-54x96

arnenavy17       soeroeverflaget-forside       arnenavy17

THETIS 1962

Jeg vil lige skrive en lille beretning fra da jeg sejlede med THETIS.

Vi lå i Tværå i begyndelsen af 1962 på mit andet togt. Vi var nogle stykker der havde landlov og fik en lille en til at sætte  stemningen, ude  på  forbanjen, hvor jeg boede, inden vi gik i land. En af de andre plottere  ved  navn  ”Langeland”  havde  ikke  landlov  og  var godt træt af at høre hvordan vi planlagde aftenen, først i Klubben og derefter, ja hvem ved!

Han sagde,  at ikke nok med at han skulle høre på al vor ævl inden vi gik i land,  men sikkert også alle vore pralerier  når  vi  en  gang,  i løbet af natten,  kom  om bord igen. Pralerier der sikkert ikke havde hold i virkeligheden. Han sagde derfor: “Vis mig nogle beviser,  når I kommer tilbage. Behold pigens trusser så  jeg kan  se,  at  I  virkelig kom hjem med en pige”.  Den var jo lidt svær, og jeg nåede som næsten sædvanligt ikke at komme længere end til havelågen.

På vej ned til THETIS kom jeg dog forbi et hus, hvor man havde glemt at tage vasketøjet ind, og, vups, fik  jeg neglet  tre par trusser,  af ret stor størrelse,  ind under min busseronne.  Trusser er dog trusser uanset størrelsen.  Ja, jeg må indrømme at jeg stjal dem, men efter så mange år er man vel straffri.

toerresnoren

Vi grinte meget og vækkede hele skibet, da jeg fremviste mit “bevis”.

Næste dag var der afgang. Vi havde  altid   et  sørøverflag  i  signalmasten,  undtagen  når  vi  lå  i Thorshavn. Da vi gled ud af havnen, havde en af signal gasterne byttet sørøverflaget om med de tre trusser, og der var ikke et øje tørt.   Anker,  signalmanden, hvis  børn  er  med i vor gruppe, har måske hørt  Anker  omtale hændelsen. Han var for forsigtig til at have hejst trusserne, mener jeg. Jeg havde vagt  på  broen  og  stod ved siden af skipperen OK Smidt-Jensen med min intercom til agterdækket, som sagde da han så trusserne: “Er det alt besætningen kunne præstere i nat”.

Når man  ser i bakspejlet, var det jo yderst provokerende over for beboerne. Jeg håber at Mina har tilgivet mig.

Vi havde jo ingen  elever om bord og mange ting, godt og dårligt, var anderledes end på NIELS EBBESEN.

Venlig hilsen til jer alle,

Arne / Thetis