anker-54x96              soevaernet              anker-54x96

erik1969kooeje    40-aars-jubilaeum-forside    erik2009kooeje

Lørdag den 7. november var vi til 40 års jubilæumsfest. Vi blev faktisk udnævnt til officerer den 1. november 1969, men af praktiske grunde holdt vi først jubilæet den 7. november.

Som det ses på billedet, var vi 25 der blev udnævnt i årgang 1969.

Fire af kollegerne er desværre døde og tre mand måtte melde afbud på grund af sygdom (heriblandt Prins Christian, som efter at have fået konstateret kræft i halsen gennemgår Kemo og strålebehandlinger), så vi var 18 kolleger med hustruer, som holdt en gevaldig fest på Flådestation Korsør i dejlige officersmesse faciliteter, med middag, musik og sang og dans til levende orkester. Der blev blandt andet stillet 2 kvadriller op til en Lancier, og selv de rigtig tunge drenge fik sig en gevaldig svedetur af denne herlige dans.

Klokken 0230 sluttede festen og vi kunne da gå direkte til køjs på nogle lukafer med hotellignende standard, som flådestationen havde stillet til rådighed.

Søndag formiddag kørte vi hjem, og benyttede det meste af dagen til at slappe af og via alle de mails der er blevet udvekslet i løbet af dagen, har vi genopfrisket de mange sjove oplevelser, som sådant et jubilæum giver anledning til.

På 1969 fotoet sidder jeg i forreste nr. 2 fra venstre og på de to 2009 fotos sidder jeg i forreste række yderst til venstre. Den unge officer der står i bagerste række nr. 5 fra venstre er vores gamle telegrafist fra NIELS EBBESEN, færingen Haraldur og den ydelige orlogskaptajn, som står i bageste række nummer 4 fra venstre, er ligeledes Haraldur.

h6940          h69jubilaeum0130          h69jubilaeum0230

Undertegnede Webmaster har endvidere følgende tilføjelse vedrørende Lancier:

At gennemføre og bestå uddannelsen som officer i Søværnet  kræver udover “Godt Sømandsskab” blandt andet også at kunne danse “Lancier”

Forhistorien:

Les lanciers (lancier, populært kaldet på dansk) er en afstamning fra den franske dansetradition omkring år 1800 og er blevet en sammensmeltning i tidens stil af en række kontradanse til en dansesuite, som antagelig stammer fra England omkring 1817.

Lancier har altså sin spæde oprindelse i Storbritannien, hvor en vis John Duval komponerede et sæt danse til en fornem fest. Han kaldte dansesuiten for »The Lancers Quadrilles« – Lansenérernes kvadriller. Dansen var helt sikkert et stort udstyrsstykke med hjelme, faner og ikke mindst lanser, som blev danset ved en hoffest i Dublin i Irland. I 1820’erne udkom i London mange udgaver af »Lansenér-kvadriller«. En af disse var af en vis Joseph Hart, hvis dansefigurer skilte sig ud fra Duvals. Dansen blev meget almindelig i de finere engelske kredse, men som tiden gik dansen – som så mange andre modedanse – i glemmebogen. I 1850 blev Harts »The Lancers« igen godt anskrevet i London og senere i Paris, hvor der fandtes en komponist ved navn J. Mikél. Han komponerede nye franske afarter af The Lancers/Les Lanciers. Senere kom dansen til den franske Napoleon den 3.’s hof. Lancier er sandsynligvis kommet til Danmark fra Paris lige efter 1850, hvor den for alvor havde udviklet sig – og blev umådelig populær her til lands lige fra begyndelsen.

Takt og tone:

En officer, eller en officerselev for den sags skyld, skulle fra gammel tid foruden sit erhvervsmæssige soldaterfag yderligere kunne to vigtige ting: ride på hest samt danse en lancier.

Det hørte sig nemlig til i almen officersdannelse.

At kunne ride på hest siger næsten sig selv, da krigshandlinger udmærket kunne foregå herfra, men det var tillige højstatus at blive set på hesteryg.

Den næste ting var, at officeren kunne træde de rigtige trin i lancier, fordi han skulle kunne begå sig på slottet hos kongen (H.M. Dronningen) eller hos borgerskabet.

En sidste ting var, at officeren optrådte høfligt, havde manérer og pli ved f.eks. middagsbordet (til taffel), hvilket siden 1918 har kunnet læres ved læsning af Emma Gads bog »Takt og Tone«.

Officeren forventedes at have god holdning og korrekt opførsel. Officeren var derfor velanset i samfundet, og det engelske udtryk: An officer and a gentleman er ganske rammende. Ovenstående måder er stadigvæk god latin; men den gamle ridefærdighed blev efterhånden skiftet ud med faldskærmsudspring for bl.a. at udvise mandsmod.

Der danses lancier:

I vore dage er lancier utrolig udbredt blandt alle danske samfundslag, og den danses og spilles ofte til store officersballer, ved øvrige selskabsdanse, på danseskoler, gymnasier, højskoler, højere læreanstalter o.lign. Man må sige, at lancier efterhånden blev til en dansk dans, idet skikken blot findes her til lands og praktisk taget ikke udøves i andre lande. Ved at danse lancier er man i »det gode selskab«, og er et tegn på god opdragelse; man kommer nemlig, som mundheldet siger, fra et hjem med klaver.

Les lanciers består af fem ture og musikken kan afspilles nedenfor.

Første-tur “La Dorset”

Anden-tur “La Victoria” også kendt som komplimentturen

Tredje-tur “Les Moulinets” også kendt som damemøllen

Fjerde-tur “Les Visites “også kendt som visitturen

Femte-tur “Les Lanciers” også kendt som herremøllen

  MVH/GAX