maritimevenner_f340-thetis     f340-thetis     maritimevenner_f340-thetis

f340heraldik-50x100                                         kooejethetisblue                                         f340heraldik-50x100

Hvordan jeg fandt Niels Tommerup

Gunnar gjorde i sin mail til mig forleden opmærksom på, at der har været lidt stille på nettet i den senere tid.

Det er der måske højere magter, der har tænkt på og gjort noget ved. Det har størst interesse for “Thetis” gasterne, men jeg synes, at nyheden er så god, at den bør sendes til alle.

Mandag aften, da jeg så den sene nyhedsudsendelse fra tv midtvest, dukkede i forbindelse med en reportage om en kutter, der var ved at blive hævet i Thyborøn, pludselig en person op på skærmen, som jeg sidst så for 51 år siden. Jeg sagde go’dag Niels, men han svarede naturligvis ikke. På skærmen kunne jeg så læse hans fulde navn Niels Tommerup. Så burde det jo være en smal sag at google ham, og det var det da også, selv om der er 2 i Thyborøn, der hedder det samme. Den ene hedder dog også Jensen, så jeg valgte ham uden Jensen, og det viste sig at være fornuftigt, selv om det har vist sig, at de begge hedder Niels Tommerup Jensen.

Jeg sendte ham et brev tirsdag med en invitation til at kigge ind på hjemmesiden og til at blive medlem af vort fællesskab. I dag (torsdag) er jeg så blevet ringet op af en glad og rørt Niels, som havde brugt aftenen i går til at gå på opdagelse på hjemmesiden. Det havde været en stor oplevelse for ham, og han gav udtryk for, at han ofte havde tænkt på, hvor vi var blevet af allesammen. Selv har han kun kontakt med en person fra “Thetis” tiden – Leif (Fluesnapperen) fra Agersø. Ham har han kontaktet og fortalt om hjemmesiden. Desværre har Leif ingen computer, men han skal på besøg i aften hos nogle, der har en sådan, så kan vi helt sikkert regne med ham som gæst på hjemmesiden.

Jeg aftalte med Niels, at vi tales ved igen, og han lovede at sende mig sin mailadresse, men hvorvidt han vil tilslutte sig gruppen er der ikke taget stilling til endnu.

12.01.2011

Med venlig hilsen

Leo