Hermed lidt før – under og efter.
Jeg stod i lære som maskinarbejder på Læsø fra september 1956 til 1. januar 1961. På det tidspunkt var der ca. 110 på øen fordelt på de to havne, Østerby og Vesterø. Der var to små maskinværksteder med ca. 4-5 mand, så der var rigeligt at lave for os. På det værksted jeg var på, var vi fire, tre lærlinge og mester. Lidt nostalgi. Da vi er mange gamle maskinfolk fra N.E./Thetis, vil jeg fortælle om et par oplevelser fra læretiden.
Fiskekutterne i 50-erne havde næsten alle glødehovedmotorer. Som treårslærling blev jeg en dag (på knallert) sendt til havnen øst på øen, ca. 20 km fra værkstedet. En kutter med en gammel “Heiner-motor” skulle have et stempeltræk. Af med topstykket og på med øjebolten, men den var så porøs i toppen af stemplet, at man ikke kunne noget i. Fandt et stykke egetræ, som jeg satte mellem krumtappen og undersiden af stempelstangen og ved at rokke med svinghjulet kom stemplet op. Fik den samlet igen og kørte hjem.
Fire måneder senere samme tur igen, da var det en af de andre lærlinges tur. Da han kom hjem efter endt arbejde, sagde han: “Poul, der var du heldig, at den ikke havde knust krumtaphuset. Fandt et stort stykke af den egeklods, som var flækket af det stykke, jeg havde brugt. Uha, uha.
Det andet jeg vil fortælle om, drejer sig om et brændt krumtapleje på en fiskekutter, hvor jeg ikke husker motornavnet. Skille motoren ad, hjem på værkstedet, smelte nyt hvidmetal i og dreje den ud på mål med, ned og passe den til. Samle den igen. Lod motoren arbejde med skruen til en times tid, stoppe motor og mærke efter, om den var OK. Kutteren sejlede derefter på fiskeri om natten, blev slæbt ind næste dags morgen med brændt krumtapleje igen. Denne gang var det mester, der skulle lave den. Kom tilbage som et tordenvejr, helt rød i hovedet. Det er din skyld, du har spændt møtrikkerne alt for hårdt. Jeg kunne huske, at jeg sagde til ham, at det ikke kunne passe, fordi det var løse lejespanter, der sidder i et kraftigt hus, så man kunne ikke spænde møtrikkerne for hårdt, da lejehusene går mod hinanden. “Når jeg siger, du har spændt dem for hårdt, så passer det. Han lavede så arbejdet denne gang. Og hvad skete der så, næste morgen blev kutteren slæbt ind igen med brændt krumtapleje. Mester på den igen. Kom hjem på værkstedet med lejet igen, kom hen til mig og sagde: “Det er ikke din skyld, at den har brændt lejet.” Der var smeltet hvidmetal, som var løbet ind i smøregangen, så der ikke kunne komme olie til lejet. Det var første og eneste gang, han gav mig en undskyldning.
I trøjen.
- januar 1961 – Auderød. Rekruttiden springer jeg hurtigt over. For mig var det en negativ oplevelse, dårligt kammeratskab og en “Fanden” til delingsfører.
- marts 1961 ankom vi til N.E. om formiddagen. 21.30 var vi ved at gå til køjs. På trappen ned til maskinbanjen stod en stor ordonnans med hvide gamacher, husker jeg tydeligt, spurgte efter 481445, som skulle melde sig omgående til Var hjemme ca. 14 dage, det var megofficer. Han blev stående et øjeblik, så spurgte han: “Hvad fanden har du lavet, for der er kommet besked fra højeste sted. Jeg kan huske, jeg sagde, at jeg havde ren samvittighed. Jeg gik til vagthavende og fik at vide, at min far var død, det var ikke rart at få at vide. Han spurgte, om jeg ville hjem til øen, det ville jeg gerne, men havde ingen penge, lånte penge af ham mod kvittering. Jeg kunne lige nå Ålborgbåden om aftenen.
Var hjemme ca. 14 dage, det var meget flot at dem. Skulle vente på, at N.E. kom til Frederikshavn og kom ombord der, for så at tage til Færøerne.
En anden gang skriver jeg om sjove oplevelser på N.E.
Efter milli
Få dage efter hjemsendelse startede jeg ved et københavnsk ingeniørfirma inden for vandbehandling. Arbejdet bestod i spildevand, drikkevand og svømmebade i DK og Norge. Var der til jeg startede i 1975 ved Odense Kommune, spildevandsafdelingen og var der til 2004.
Gik på efterløn som 62 1/2 år og nyder det.
Fritiden: Sommerhus på Læsø, hund, cykling og frimærker.
Mange hilsner Poul Læsø.