Oprydning & Søværnstragedie ved Vagar Lufthavn

Indlæg og kommentarer af:  “Sorte Ørn”,   Klaus “BM-Skriver”  og  Arne “Thetis”

“Sorte Ørn” beretter:

Efter at englænderne med færingernes velsignelse havde besat Færøerne den 12. april 1940 gik engelske ingeniørtropper fra Royal Air Force i gang med at anlægge en flybase på Vagar.

Byggeriet af en start og landingsbane blev færdiggjort i 1942 og indtil da blev en nærliggende sø,

Sørvågsvatn, benyttet som vandflyverlufthavn.

Efter 1945 hvor englænderne forlod Færøerne blev lufthavnen overdraget det danske militær, som dog ikke benyttede den.

Først da flyvevåbenets Catalina vandflyver var under udfasning i 1962 kom lufthavne på Vagar ind i overvejelserne.

Landingsbanen havde ligget fuldstændig ubenyttet og udsat for vind og vejr, hvorfor et større stykke rengørings- og oprydningsarbejde skulle gennemføres.

I maj måned 1962 blev størstedelen af NIELS EBBESENs besætning derfor stillet op på kajen i Sørvåg hver bevæbnet med en kost og under ledelse af et par fenrikker blev alle marcheret de 1,5 km ud til Vagar flyveplads hvor et stykke oprydning og fejearbejde blev iværksat.

Fra maj måned 1962 til 1. april 1963 blev lufthavnen udelukkende benyttet af militæret hvorefter det overgik til også at omfatte civil trafik.

Klaus “BM-Skriver” kommentrer:

Det kan ikke være sandt, at jeg husker forkert(!) – så forkert(!) Jeg er af den faste overbevisning, at jeg – altså før September 1961 – har været med til at rydde Vagar Lufthavn.

Hårdt presset foresvæver der mig noget om at der skulle laves prøveflyvning.

Eller er jeg helt galt afmarcheret? Uha-uha

“Sorte Ørn forsøger herefter at rette op på “Klaus BM-Skriver” hukommelse  – med følgende fakta:

Jeg kan da ikke med sikkerhed sige, at du ikke har været med til ar rydde op på Vagar lufthavn før september 1961, men en ting ved jeg med sikkerhed, at det var først efter den oprydning i maj 1962 at den blev taget i brug af flyvevåbenet. Første forsøg var med en Catalina, for hvis alt andet gik galt, så kunne man lande på vandet. Da flyvevåbenet mistede deres næstsidste Catalina ved et flystyrt I Grønnedal, så begyndte man at flyve til Vagar, først med C47 (2 motorer) og siden med C54 (4 motorer). Men som sagt ved jeg ikke om der har været foretaget en oprydning i 2 etaper. Jeg har prøvet at se i suleposten, men det er tilsyneladende ikke nævnt.

Føljeton’en fortsætter herefter med at Arne “Thetis” kommer Klaus “BM-Skriver” til undsætning:

Jeg må komme Klaus lidt til hjælp.  Han er nok ikke fuldstændig senil.

Da jeg var påmønstret THETIS i vinteren 61-62 var der en forulykket og stærkt medtaget fisker der næste dag skulle flyves til operation på Rigshospitalet.

Vi var en halv snes mand i to små lastvogne der blev kørt til lufthavnen og begyndte at bære større sten ud til siden af landingsbanen.  Uden nogen form for tekniske midler (som koste o.l.) arbejdede vi det meste af dagen uden nogen synlig forbedring af forholdene, og opgaven blev opgivet.

Næste dag ankom en Catalina vand-flyve-maskine som havde en meget hård landing “i læ” af Nolsø.

Jeg fik fortalt at flyet fik trykket nogle spanter ind og tog lidt vand ind.  Patienten blev fløjet til København, uden at der blev gjort forsøg på landing i “Vagar International Airport”

Forsøg på rydning af landingsbanen har været foretaget før 1962. Fotografiet med hele geleddet opmarcheret med Natos Nye Våben, er meget grinagtigt.  Jeg husker da jeg skrev og tegnede om episoden at jeg, i sjov, spurgte om det officielle Nato nummer for en kost, og vitterligt fik et korrekt Nato nummer for en sådan, ellers havde jeg nok digtet.

Søværnstragedien ved Vagar Lufthavn

“Sorte Ørn” beretter videre om Vagar Lufthavn:

Medens talen nu er om Vagar lufthavn, så har søværnet været med til at rydde op en anden gang, men det var under helt andre tragiske omstændigheder.

Den 3. august 1996 styrtede et af flyvevåbenets Gulfstream fly ned lige under indflyvningen til Vagar Lufthavn. 9 personer mistede livet herunder forsvarschefen admiral Has Jørgen Garde og hans hustru.

Flyvelederen i kontroltårnet i lufthavnen var far til flyets anden pilot, så han fik døden af sin søn direkte i hovedet.

Søværnet havde et inspektionsskib i området, nemlig VÆDDEREN, som var på vej til Tværå, han blev straks dirigeret til Vagar og det var jo et forfærdeligt syn der mødte dem her. Vragdele og iturevne menneskekroppe var spredt ud over et område på ca. 1 kvadratkilometer og overalt gik mågerne og hakkede i de forrevne menneskekroppe., så en del af det igangsatte arbejde gik på at holde mågerne væk hvortil man benyttede signalpatroner og pistoler.

Det var en meget traumatisk oplevelse for de to besætninger, og der var da også en del som fik behov for krisehjælp.

Der blev straks fløjet havarikommissionsfolk, retsmedicinere og patologer til Færøerne for at deltage i at fastslå identiteten af de forskellige lig dele, men puslespillet var så omfattende og besværligt at hjemtransporten af de 9 omkomne blev udsat gang på gang.

 Det var et gribende øjeblik, da VÆDDEREN lagde til ved Bradbænken  og de 9 Dannebrogsdækkede kister blev stillet op på kajen. Ikke mindre gribende var bisættelsen af forsvarschefen og hans hustru, som foregik fra Holmens Kirke, der var naturligvis højtstående militærfolk fra hele Nato, ministre og embedsmænd fra hele statsapparatet, men mest gribende var det, at deres tre sortklædte døtre tog afsked med begge deres forældre, og de havde personligt bestilt Kim Larsen sangen ” Om lidt blir’ her stille” fremført af en operasangerinde.

På billedet fra Holmens Kirke er de tre sortklædte piger, der holder hinanden i hånden Gardes døtre.

Det midterste foto er VÆDDEREN ved Bradbænken og på det sidste billede står jeg sammen med Hans Garde, medens han endnu var orlogskaptajn