Snejegast fra Aalborg

Efter  endt  læretid  som kok i de ”7 Små Hjem” i København, foråret 1960, tilbragte jeg  sommeren i Lausanne,  Svejts, dels  med  at  arbejde  som  kok og dels med at studere lidt fransk på Universitetet. Idyllen blev imidlertid brat afbrudt da jeg modtog invitation til  session i Aalborg.  Jeg  havde  haft  adskillige  session  udsættelser på grund  af  læretiden, men  nu var tiden åbenbart inde. Jeg indfandt mig så og i løbet af  et  par  uger  (mener det var i oktober 1960)  var  jeg i trøjen i Auderød,  hvor  jeg fandt  adskillige  gamle venner og lærekammerater der fra min tid i København. Jeg fik hurtigt en chance til at komme ind i orkesteret i Auderød – stortromme.  Dette var endvidere  en  chance for  at  komme  til  at  sidde  indendørs  og  øve  sig, medens resten  af  skolen  opholdt  sig udendørs i det barske efterår. Afslutningen på eksercerskolen i Auderød var en parade til ære for prins Knud.

Efter  endt  eksercerskole,   blev  jeg  overført  til  tjeneste  på  Y- Kutter, FYRHOLM, hjemmehørende  i  Korsør,  da  jeg  havde  frabedt  mig  at gøre tjeneste i en undervandsbåd.  Skipper  Knudsen  på FYRHOLM, var værnepligtig løjtnant og fra Kerteminde og på grund af  hans  forestående  bryllup,  tilbragte  vi de fleste weekender i hans hjemby, Kerteminde.

På  FYRHOLM  var  jeg  forhyret  som  kok, men på grund af søsyge lavede jeg dog kun   ganske  lidt  mad.  Tjenestetiden  på  Y-kutteren  var  meget  interessant,  da vi patruljerede Storebælt for russere, og blev næsten sejlet ned af et Norsk fragt skib i meget tæt tåge.  Vi  besøgte  mange  af  de små øer omkring Fyn, men på grund af søsyge, blev jeg overflyttet til tjeneste på NIELS EBBESEN.

Dette store skib var en behagelig forskel fra de trange kår på Y kutteren.  På NIELS EBBESEN  arbejdede  jeg sammen med hovmester Peter, han var købmand og fra en  by i Vestjylland  og  vi  var  på  Færøerne  sammen  på et togt, hvorefter jeg blev hovmester i officersmessen.  Vi  havde vores eget lille stirrids eller anrette rum.

Det var  en  interessant  tilværelse  i  officersmessen,  vi  havde  god  mad  og rigeligt af drikkevarer,  det  var  en  rigtig  sneje  tjans.  Jeg  holdt  regnskab  med officerernes drikkevare,  øl  og  spiritus  og de var meget gavmilde mod os. Desuden fik jeg ofte en flaske spiritus efter  eget  valg  som (drikkepenge), når der var selskab i messen og vi var nødsaget til at arbejdede sent.

Når  vi  var  til  søs  var  en af mine pligter at bringe Te eller Kaffe med ristet brød og marmelade til den officer som havde hundevagten på broen og i maskinrummet. Det var naturligvis svært til tider at balancere  bakken  med  Kongeligt  porcelæn op og  ned  af  de stejle og glatte lejdere, men det gik altid godt, tror aldrig jeg tabte en bakke.

Jeg var ligeledes ombord,  da Red Crusader blev snuppet indenfor fiskerigrænsen, men  derom  har  vi  allerede  læst fyldige og interessante indlæg og mine indtryk af affæren er de samme som andre har givet udtryk for.  Jeg  var  også med til Grindedrab, igen er mine indtryk de samme som andre jeg har læst.

Jeg  blev  hjemsendt  fra  Esbjerg, efter besøget i Edinburgh og Grimsby lige før Jul 1961.  Officererne  havde  imidlertid  anmodet  om,  at  jeg  blev om bord for at tage med til Holland,  hvilket  jeg  afslog  høfligt, men bestemt, jeg var på vej til yderligere uddannelse i hotel branchen i Svejts.

Desuden havde jeg modtaget mine emigrationspapirer  til  USA, hvor jeg har boet siden 1962, først i Florida i mange år og de sidste 8-år hovedsageligt Arkansas.

Med venlig hilsen,

Niels J. Petersen

Billede fra Maskinrummet og fra Storebæltsfærgen: Gunnar som sidder med ryggen til var bager og arbejdede i kabyssen. Til højre for Gunnar sidder Klaus og jeg (Niels) ses i profil til venstre for Gunnar.

Niels “Snejegast” Petersen – om den venlige slange – indsat af Webmaster

Følgende beretning var en Nytårshilsen fra Niels i Arkansas til familie og venner og som derved også fandt sin vej til webmasteren – der fandt den så interessant, at den (med behørig tilladelse af Niels) skulle publiceres på hjemmesiden. Jeg har derfor ligeledes tilføjet en Dansk oversættelse, under hensyntagelse til dem af jer,der foretrækker jeres modersmål.

I sin Nytårshilsen skriver Niels:

Since 1993 when we first arrived in Ozarks have I heard that we should not kill black snakes because they kill poisonous snakes.

For my friends in Denmark and Sweden, a Black snake is a “Snog”

I have heard this from some very reliable local folks, being the skeptic that I am, it is good to see pictures of this catch. So for those of you that kills black snakes because they steal your chicken eggs.

Think again; a chicken egg versus a rattler or copperhead?

I am home in Peel and really very content, Happy New Year Niels

Her følger så den Danske oversættelse:

Siden 1993, da vi først ankom til Ozarks i Arkansas, er det blevet os fortalt, at vi ikke skulle aflive de store sorte slanger vi så på vores grund, da denne slange er ganske ufarlig for mennesker, men til gengæld dræber de giftige slanger.

Til mine venner i Danmark og Sverige, en Black Snake er det I kender som en Snog.

Dette var blevet mig fortalt af yderst pålidelige lokale indbyggere, men som den skeptiske person jer er, var det betryggende for mig at se beviset på billeder og dermed få historien bekræftet. Så, til jer der stadig afliver snogen på grund af de hønseæg den måtte stjæle siger jeg blot: Tænkt jer om:

Et hønseæg contra en klapperslange eller en kobberhovedslange.

Sluttelig fra Webmaster:

Den lange grønne slange er ikke giftig, men blot en haveslange