Til frokost med mandskab fra kongeskibet ”Dannebrog”.
Lørdag den 30. august 2014 fik jeg et telefonopkald fra Thyborøn. Det var Niels, der var på linjen for at høre, om jeg havde lyst til at deltage i en frokost, som Marineforeningen i Thyborøn arrangerede for mandskab fra kongeskibet ”DANNEBROG”. Anledningen var regentparrets besøg i Thyborøn på deres sommertogt rundt i det jyske. Min kone, Marianne, var også inviteret med på turen, men hun måtte nøjes med at se på butikker og hvad der ellers var af arrangementer i anledning det kongelige besøg, da frokosten var en herrefrokost.
Vi aftalte, at vi skulle være hos Niels kl. 9 om mandagen (1. september), så vi var tidligt ude af fjerene, for der trods alt et stykke vej fra Viborg til Thyborøn, selv om begge byer ligger i samme region, men det lykkedes os at nå frem som aftalt. Vi kørte sammen ned på havnen, hvor Niels præsenterede os for et flot byggeri, bestående af et dejligt opholdsrum med udsigt over havnen og en række redskabshuse til udlejning. Alt var bygget af rød-malet træ i en smuk Skagen stil, og det hele var klaret ved frivilligt arbejde og tilskud fra kommune og diverse fonde. Vi stillede bilen og fortsatte til fods til det område af havnen, hvor kongeskibet skulle lægge til kaj. Her blev der efterhånden samlet mange hundrede mennesker, og stemningen var fin, god hjulpet af det fine solskinsvejr.
Præcis kl. 10 lagde det smukke skib til kaj, og vi blev lidt forundrede, da det kun var dronningen, der gik fra borde og gik ”spidsrod” for at hilse på modtagelseskomite og tilskuere. Senere fandt vi ud af, at Henrik var kommet for sent til et fly i Paris, så han stødte først til et par timer senere. Vi fik hilst på dronningen på nært hold, inden hun tog videre til de officielle pligter i Krone 1. Niels og jeg skulle afhentes kl. 12 sammen med den del af mandskabet, der skulle med til frokosten, så der var god tid til at få et kig på ”Dannebrog”, men på grund af politiafspærringer var det umuligt at komme på ordentlig skudhold af skibet. Niels foreslog, at vi gik over på den modsatte side af havnen, hvorfra der ville være frit udsyn. På vores vej kom vi forbi den mole, hvor Niels har sin båd liggende, så vi skulle lige forbi for at få et kig. Det medførte, at Niels fik den ide, at vi kunne tage båden, så vi kunne komme helt tæt på kongeskibet. Det kan godt undre, at det var muligt, når man tænker på det massive opbud af politi og hjemmeværn, der var til at passe på fra landsiden. På vandet var der kun en motorbåd med 3 vagter ombord. De var lige henne for at kigge på os, men sejlede blot videre uden at genere os. På den måde fik vi nogle flotte fotos.
For at Marianne ikke skulle føle sig alene, havde Niels aftalt med sin søster, at hun skulle være guide, mens vi 2 andre var til frokost, så kl. 12 skiltes vore veje. Niels og jeg steg ombord på Spætten, en traktor med lukket påhængsvogn, sammen med 16 besætningsmedlemmer fra ”Dannebrog” (5 officerer og 11 gaster) og bestyrelsen for Marineforeningen. Vi kørte en tur på sightseeing bl.a. med besøg ved Sneglehuset, som absolut er et besøg værd, og landede ved Marineforeningens lokaler i den lokale sportshal. I det smukke maritimt
udsmykkede lokale var der dækket op til en rigtig Thyborøn frokost med alt godt fra havet. Niels og jeg fik pladser ved siden af nogle gaster, og vi fik en god snak med nogle af dem. De syntes vist, at det var spændende at høre om de forhold, der var, da vi var i marinen, og vi syntes, at det var interessant at høre om deres tilværelse. De undrede sig over, at vi brugte banjerne både til sove-, spise- og opholdsrum. Til gengæld fandt vi det interessant, at der var piger blandt gasterne. Det var underligt at tænke på, at vi her 54 år senere mødtes med gaster, der havde den alder, som vi havde dengang vi var i marinen.
Under frokosten var ordet frit, og efter at den tidligere formand for marineforeningen – nuværende æresmedlem – havde fortalt om foreningens historie, benyttede jeg lejligheden til at fortælle om Maritime Venner og mulig-
heden for at besøge vores hjemmeside. For at skabe interesse, læste jeg den beretning, jeg har skrevet om turen nordover og eftersøgningen af ”Hanne S”. Det er mit indtryk, at beretningen blev modtaget med stor interesse, så måske kan det give anledning til, at nogle af deltagerne aflægger hjemmesiden et besøg.
Efter frokosten blev vi afhentet af Spætten og kørt tilbage til ”Dannebrog”, hvor vi tog afsked med besætningsmedlemmerne efter nogle hyggelige timer sammen. Niels og jeg kunne så koncentrere os om at finde damerne, der havde fået brugt deres shoppegen, for det er skam muligt i Thyborøn. Efter en lille tur på havnen kørte vi hjem til Niels for at slappe lidt af, inden næste dagsordenpunkt. For Niels havde gemt den overraskelse, at han havde bestilt bord til aftensmad på Mallemukken, et træskib, som ligger med bunden i vejret, hvor man i det indre har indrettet en restaurant. Det var også en spændende oplevelse, og oven i købet fik vi noget godt at spise.
Klokken var efterhånden blevet over 8, og da Marianne og jeg havde været i gang fra før 6 om morgenen, var det tid til at sige farvel og tak for en dejlig og oplevelsesrig dag, som vi begge vil tænke tilbage på med glæde.
Stor tak til Niels og hans søster for deres gæstfrihed. Også en tak til Marineforeningen i Thyborøn, fordi jeg fik lov til at deltage i den arrangerede frokost. Det var en god oplevelse.
Viborg, i september 2014.
Leo Lund
