Tiden efter NIELS EBBESEN
Jeg blev hjemsendt 6. juli 1962. Jeg fik tilbudt at blive i Marinen, men takkede nej, for jeg var udlært typograf og havde arbejde, når jeg blev hjemsendt og desuden skulle jeg hjem og giftes, da min kæreste var gravid i 5. måned. Vi fik en søn. som desværre døde efter en uge.
For at få det på afstand og for at få en lejlighed, det var svært dengang, flyttede vi fra Bogense og til Grenå, hvor jeg var hos P. S. Johnsen Bogtrykkeri. Vi boede i Grenå i 1 1/2 år og fik en velskabt søn som jeg opkaldte efter Johnny Walker.
Turen gik derefter til Kolding til Konrad Jørgensen Bogtrykkeri. Der var vi så i 16 år. Da Johnny var 1 1/2 år kom hans lillebror til verden og fik navnet Jesper, som i dag er 42 år og Johnny er lige blevet 44. Efter et par år som typograf blev jeg forfremmet til beregner og begyndte derefter at læse økonomi på Handelsskolen og endte med at få eksamen i regnskabsvæsen og markedsføring.
Nå, men fritiden blev brugt på fodbold og klubarbejde samt børnepasning. Jeg begyndte så at få tid i overskud og jeg havde set at nede havnen lå en flot Hjemmeværnskutter MHV 95. En dag så jeg, de søgte gaster og jeg meldte mig så ind i hjemmeværnet. Det smagte da lidt af søværn. Meningen var jeg skulle være radiogast, men det endte med, jeg fik det, som jeg ønskede, nemlig en uddannelse som navigatør. Tiden var jo gået og vi skriver1981, det vil sige, at jeg også blev 40 år den 14. juli.
Jeg flyttede til Århus i september måned 1981 og min kone meddelte mig, at hun ikke ville med og ønskede separation. Så jeg lejede et rækkehus og begyndte forfra, jeg fik en kuffert med tøj og 2 viskestykker med, men så afskrev hun sig retten til hustrubidrag. Jeg havde mens jeg uddannede mig til Fartøjsfører mødt en pige på Hjemmeværnsskolen som hed Hanna Andersen og som arbejde på Flådestationen i Frederikshavn, hun var i Beholdningen, så det smagte lidt af Marinen igen. Nå, der var jo langt fra Århus til Sæby, hvor hun boede. Det holdt et år, så ville jeg ikke mere for der var jo også kønne piger i Århus, deriblandt en del kvindelige Marinere og en fartøjsførere var i rimelig høj kurs, da kvinder ikke kunne blive faste gaster ombord, og så var jeg jo alene uden forpligtelser. Det var et skønt år og så mødte jeg min nuværende kæreste og vi var begge så nyforelskede, at vi i den dag i dag ikke kan forstå, at vi ikke har kunnet gemme bare lidt til i dag på 25. år.
Det var noget af pige, hende Hanne, hun gik med rød ble og var imod uniformer, men hun blevet spået, at hun ville møde en med uniform og jeg kom i hjemmeværnsuniform med løjtnantsstriber på. Opgaverne for os i Marinehjemmeværnssystemet var at investigere i nordlige del af Storebælt. Det foregik fra fredag nat til søndag middag. Dengang viste vi jo hvem fjenden var. SOK ville gerne have os derude, da Søværnet blev ved med nedskæringer, Her i Århus var vi 4 besætninger. Jeg sejlede hver mandag og hver 4. weekend. Vi nåde også at repræsentere Den Kongelige Danske Flåde i Wilhelmshaven til et NATO træf. Vi fyldte ikke meget med vores 10 mand ombord, men jeg blev behandlet på lige fod med andre skibschefer af chefen en Kontraadmiral, som havde benet i gibs. Historien er den at vores hjemmeværnskutter var det eneste skib, han besøgte og grunden var den at vi havde gejlet skibet, for vi skulle have besøg af en kommandør, der var chef for de tyske ubåde, men han kom ikke. Vi havde selvfølgelig en tysk forbindelsesofficer, som kom hver morgen og han var pinlig berørt, over at der ikke kom nogen og besøgte os. Det meddelte han så Admiralen. Næste morgen, vi havde været i byen en del af natten og var hverken soigneret eller ordentlig iklædt. Kl. 10 præcis kom vores vagt ned og sagde, der stod en Kommandør og ville tale med chefen, han var så sendt for at give en undskyldning for hans fravær dagen før, samtidig meddelte forbindelsesofficeren at Admiralen ville komme på visit kl. 1400.
Der var en dansk Oberst som var tilknyttet Ambassaden i Bonn, Jeg kan desværre ikke huske hans navn, men han blev senere noget stort indenfor Hæren. Han elskede vores Gammel Dansk, det gjorde tyskerne for øvrigt også. Det der forbavsede mest var nok, når vi fortalte at vi ikke fik en krone for det arbejde vi gjorde, vi fik kun maden, resten var af egen lomme. Senere skulle vi have navne og i den anledning kom Prins Henrik og navngav 3 hjemmeværnskuttere i Århus. Da jeg så havde været Fartøjsfører i 15 år ville min bedste ven B T, Madsen have mig med til at starte en stabsflotille tilknyttet distriktet i Århus og endte så med rang af premierløjtnant. Jeg er så undervejs begyndt at spille golf og det er, som nogen siger, en tidsrøver, så for 5 år siden gik jeg på efterløn, så var der jo ikke nogen tidsrøver mere, så nu spiller jeg ca. 4 gange om ugen og med et spillerhandicap på 14,8 og snart 67 år, så er det da meget godt gået. Efter 24 år i Hjemmeværnet holdt jeg så i 2002.
I dag er hjemmeværnets vigtigste opgave søredning. Jeg var med til sammen med min ven B. T. Madsen at starte oplæringen af alle navigatører i Hjemmeværnet, det foregik 4 gange om året på Flådestation Frederikshavn i træneren på AIDS’en. De sidste gange jeg deltog, var vi nød til at gå op i byen og spise for der var ikke andet end vagten på Flådestationen, så cafeteriet var lukket.
Det var så lidt af mit levnedsløb som har stået i forlængelse af min tid på Niels Ebbesen. Mine sønner samt deres koner har gjort mig til Farfar 4 gange, 2*2 drenge, og de får også meget af pensionistens tid. De er nu 13-10-7-4 år.
Med venlig hilsen
Kurt “Bogense” Petersen
Kurt “Bogense” sender en nytårshilsen – Kan I huske? 31. December 2008
Ja, det var julen 1961, hvor vi holdt jul i Holland med Niels Ebbesen. Det var for mig første gang, jeg var hjemmefra, og der var sket noget med postforsendelsen, så der var intet brev eller pakke til mig hjemmefra. Jeg husker vores chef havde lånt en kirke og vores kære Præstur fik til opgave at holde julegudstjeneste, og når det regner på præsten drypper det på degnen, så jeg blev forfremmet til at være korsanger og stod oppe ved orglet. Var det det sammen med dig “Sorte Ørn”?
Det eneste kongelige porcelæn jeg har ejet, fik vi den dag, nemlig en lille bitte platte sendt af Randers by, som var vores adoptionsby.
Nok for dennegang.
Godt nytår til alle gamle gaster fra
Kurt “Bogense”
Bogense’s Fotoalbum
