Da Fregatten NIELS EBBESENs påsejlede
kajen i Holbæk havn den 10. august 1962.
Artikel og tilhørende Bilag forfattet og sammensat af Erik “Sorte Ørn” Månsson
Indledning:
Udover den officielle beretning fra Søværnets Havarikommission, efter deres behandling af sagen, samt avisartikler fra Holbæk Amt Venstreblad og Holbæk Tidende, er artiklen et resultat af en mailudveksling mellem tre pensionister, der alle var værnepligtige ombord på fregatten i 1961/62, og som fra hver sin position ombord, og ud fra bedste evne og hukommelse har bidraget med deres version af hændelsen, som de oplevede den.
Artiklen kan derfor også belyse vidners oplevelsesevne og fantasi og dermed troværdighed.
Sagen blev trods sin ubetydelighed interessant, idet der efter at havarikommissionen havde afgivet beretning, og chefen for søværnet havde udtrykt enighed med kommissionens vurdering, foranledigede denne en skarp skriftlig ordveksling mellem Marineauditøren, Havarikommissionen og Chefen for Søværnskommandoen.
I hjemme perioden blev der herudover foretaget en dråbevis udskiftning af officerer befalingsmænd, konstabler og værnepligtige samt tilkommanderet et helt nyt hold konstabelelever. Ved denne omskiftning var også skibschefen nytilkommanderet.
Efter en meget nødtørftig gennemgang af skibets rutiner med indøvelse af ruller, samt en to dages sejlads i Sundet og Kattegat med blandt andet anløb af Torpedo station Kongsøre erklæredes skibet klart til de næste 3 måneders Færøtogt.
Selve hændelsen og optakten hertil.
I 1962 forrettede NIELS EBBESEN fiskeriinspektionstjeneste ved Færøerne i togter af 3 måneders varighed, herudover fungerede skibet som udannelsesplatform for konstabelelever, som efter endt togt skulle vurderes hvorvidt de var egnet til at indgå en 5 års kontrakt med Søværnet.
Mellem hvert togt, havde NIELS EBBESEN ca. 14 dages ophold på Holmen, nærmere betegnet ved Dokøen, hvor de mest nødvendige udbedringer og småreparationer blev foretaget af Orlogsværftet, og hvor der blev ombordtaget forsyninger til de efterfølgende tre måneder.
Den sidste weekend inden afgang til Færøerne var altid afsat til besøg i en dansk provinshavn, i dette tilfælde altså Holbæk. Ifølge sejlplanen skulle NIELS EBBESEN anløbe Holbæk havn fredag den 10. august klokken 1630, med planlagt afgang til Færøerne mandag den 13. august klokken 0800.
Klokken 1545 blev der varskoet ”På post til at gå i havn” hvilket blandt andet indebar, at personellet omklædte til paradetøj, undtaget herfra var personel der havde post på fyrpladsen og i maskinrummet samt kabyspersonellet. Efter ankomst til Holbæk, ville der efter aftrædning fra havnemanøvrerulle, og afvikling af det normale modtagelsesceremoniel, blive givet landlov til vagtsfrit personel.
Det var en stor begivenhed for Holbæk by og havn at få anløb af en af flådens største skibe, og der var derfor et meget stort opbud af honoratiores i modtagelseskommitteen, amtmand, borgmester, havnedirektør, politimester og den stedlige militære kommandant, alle med fruer, og herudover var alle fruerne til NIELS EBBESENs officerer ligeledes til stede, idet der var inviteret til officiel middag i officersmessen om aftenen.Havnemanøvren gik jo desværre ikke helt som planlagt, men efter at den værste tumult havde lagt sig, kunne vi begynde at overskue konsekvenserne. Vi sendte straks vores svømmedykker i vandet, som kunne konstatere, at vi ikke havde nogen lækager under vandlinien. Personel fra Holbæk Skibsværft blev hidkaldt for at foretage nødtørftige udbedringer over vandlinien.
Efter signaludveksling og telefonkonferencer med Søværnskommandoen og Søværnets Skibs- og Maskininspektion aftaltes det, at skibssagkyndige næste morgen ville besigtige skaderne, for at træffe afgørelse om det videre forløb.
For ikke at ødelægge det stort anlagte udvekslingsprogram, som Holbæk Kommune havde arrangeret, samt for ikke at skuffe de fremmødte officersfruer, besluttedes det at gennemføre den planlagte officielle middag fredag aften.
Lørdag morgen blev skaderne besigtiget af skibssagkyndigt personel fra Orlogsværftet og Skibsinspektionen, hvorefter det blev besluttet, at forlægge tilbage til Holmen for udskiftning af den beskadigede stævn.
Orlogsværftet arbejdede hurtigt og effektivt, således at vi mandag morgen kunne afgå til Færøerne uden tab af sejldage.
Havarikommissionens Beretning
De tre værnepligtige øjenvidner var plotterkorporal ”Arne Thetis”, maskingast ”Bent Skæg” og artilleritekniker korporal ”Sorte Ørn”. I modsætning til havarikommissionens saglige nøgterne behandling af sagen er de tre øjenvidners beretninger mere farvestrålende og muntre, hvorimod der nok må sættes spørgsmålstegn ved saligheden. ”Arne Thetis” havde i henhold til udstikningssedlens havnemanøvrerulle post på broen, hvor han blandt andet via intercom skulle videregive chefens ordrer til agterdækket. ”Bent Skæg”, havde under havnemanøvrer post som manøvrist på SB hovedmaskine, han var før sin indkaldelse til søværnet næsten færdiguddannet maskiningeniør, og efter flere togter var han, hvad man må kalde, en rutineret manøvrist.
Manøvristen på BB hovedmaskine var ligeledes en værnepligtig ved navn Karsten, han var civilt uddannet som udvidet maskinmester, og også han havde været ombord i flere togter.
Begge hovedmaskiners manøvrepladser var således besat af rutineret og kyndigt personel. ”Sorte Ørn”, var i henhold til havnemanøvrerullen opstillet til parade på sidedækket, det var hans tredje togt, men eftersom han ”kun” deltog i en parademæssig opstilling var rutinen uden betydning.
Maskingast ”Bent Skæg” beretter:
Da der blev varskoet ”På post efter havnemanøvrerulle” gik Karsten og jeg til maskinrummet for at blive registreret som værende mødt efter manøvrerulle.
Der var det sædvanlige enorme opbud af mennesker i maskinrummet. Udover 1.mester, som allerede sad i sin kommandostol, som var placeret imellem hovedmaskinerne på forkant af maskinrummet, så han kunne overskue hele rummet og følge med i, at alt gik reglementeret til. 2. mester var på plads ved strømtavlerne på reposen agter i maskinrummet, og 3. mester stod klar til at regulere modtrykket i dampkondensatoren, en opgave 1. mester lagde stor vægt på. Den person, som var udstukket til at føre manøvrejournal for hovedmaskinerne, var også på plads, ligesom personel til at betjene pumper og andet hjælpemaskineri havde indfundet sig.
Vanen tro var der et stort opbud af beordrede konstabelelever, som skulle sættes ind i hvad fremtiden kunne bringe for dem.
Et par dage forinden havde den ny tilkommanderede chef været på besøg i maskinen og var blevet sat grundigt ind i, hvad vi foretog os, når han fra broen slog på maskintelegrafen.
Han fortalte os, at han tidligere havde forrettet tjeneste i HOLGER DANSKE som havde tilsvarende maskineri, og at han derfor havde et rimeligt kendskab til gangskiftningsprocedurer med videre. Han syntes at være godt tilfreds med briefingen, og han udtalte inden han gik, at hvis han blot fik de manøvrer, som han beordrede, hurtigt og præcist, så skulle han nok bringes os sikkert til og fra havn.
Vi ville naturligvis ikke skuffe vores nye chef, så vi gik ned igen og indtog vores poster inden der blev slået på telegrafen.
Efter et stykke tid kunne vi i maskinrummet tydeligt mærke, at skibet lå i drej ind i havnen, og jeg begyndte at undre mig over, at der ikke blev slået på maskintelegrafen.
Til sidst var jeg klar over, at der var noget helt galt, og at der ville komme en hurtig bakordre, hvorfor jeg i stedet for at være klar ved dampventilen, for at lukke ned for damptrykket før en manøvre, gjorde mig klar til at gangskifte med fuldt damptryk, hvilket kun måtte ske i yderste nødsituationer, da belastningen på maskinen bliver voldsom stor. Jeg vendte mig om, og så, at Karsten havde den samme opfattelse som jeg, og var klar til en nødmanøvre, selv om vi ikke havde en ordre derom.
Efter vi var blevet mønstret gik Karsten og jeg op i gangen for at slippe for mylderet og for at tage en smøg, da erfaringen havde lært os, at den første manøvre ikke ville blive slået den første halve time.
1.mester, som sad i sin stol havde armene nede omkring armlænene og holdt sig godt fast. Den stilling havde jeg tidligere set ham indtage, når der var problemer under opsejling, hvilket han altså fornemmede, at der ville blive i denne situation. Det skal i parentes siges, at han samtidig var en yderst handlekraftig person.
Han iagttog hvordan Karsten og jeg ”stod klar” uden at kommentere dette.
Ganske rigtig – pludselig kom ordren ”Fuld kraft Bak” – ”Fuld kraft Frem” – ”Fuld kraft Bak”, det vil sige dobbelt fuld kraft bak.
I maskinrummet lød der store drøn, da vi gangskiftede. Det rystede i hele fundamentet, og da vi lukkede fuldt op for dampen faldt damptrykket så hurtigt, at kedlerne må have været helt ”hulkindede”.
Da vi tørnede kajen råbte 1. mester ”Stop”, selv om der ikke var kommet nogen ordre.Når vi gangskiftede med fuldt tryk, opstod der ”en Prop” i dampforbruget, hvilket får trykket til at stige i kedlerne. På fyrpladsen har man derfor straks slukket for alle oliebrænderne, for at sikkerhedsventilen ikke skulle lette.
Når gangskiftet så er udført, og vi tilmed lukker helt op for damptrykket,
bliver trykfaldet i kedlerne dramatisk stort. Det 1. mester frygtede var, at kedlerne simpelthen ikke kunne tåle belastningen af det store trykfald.
Den ”rigtige” stopordre kom dog kort efter.
Efterfølgende, da vi havde fået fortøjet, kom chefen og vagtchefen ned i maskinrummet, hvor vi meget nøje måtte forklare vores handlinger. Såvel mester som 3. mester kunne afvise enhver form for insinuation om, at vi skulle have handlet forkert, og det endte da også med, at vi faktisk blev rost for vores forudseenhed og resolutte handling.
Artilleriteknikerkorporal ”Sorte Ørn” beretter:
Da der blev pebet: ”På post efter havnemanøvrerulle” gik vi ned og klædte om til paradetøj, og indfandt os hurtigt på Sb sidedæk, hvor vi blev mønstrede og rettede til i uniformerne, hvorefter der blev kommanderet: ”Rør på posterne”. I ca. en halv times tid kunne vi så følge med i hvad der foregik omkring selve havnemanøvren og alle fortøjnings klargøringerne.
Der var et mægtigt opbud af mennesker på kajen, i en eller anden form for modtagelses kommitte, såvel civile, som militære, og hvor fruerne stod med fine blomsterbuketter. På afstand kunne man se forventningens lys, tydeligt stod at læse i deres øjne. Efterhånden som vi med rasende fart nærmede os kajen, skiftede deres ansigtsudtryk fra førnævnte forventning til, først vantro og dernæst rædsel, og da den sorte røg pludselig vældede ud af skorstenen, og der samtidig over ordreanlægget blev varskoet ”Pas op for kollision”, stod rædslen tydeligt malet i deres ansigter. De smed hvad de havde i hænderne, og styrtede op gennem byens gader, skarpt forfulgt af NIELS EBBESEN og en regn af brosten og splinter fra bolværket.
Os der stod på sidedækket tumlede rundt mellem hinanden indtil vi fik fodfæste, og snart efter lå vi stille, og gik i gang med fortøjningerne. Efter vi var blevet fastsurret og havde fået sat gangvejen, blev der varskoet: “Aftrædning efter manøvrerulle”, hvorefter vi stille og roligt listede ned for at besigtige skaderne.
Det så ud som om, at det var gået værre ud over kajen end over NIELS EBBESEN. Der blev hurtigt sendt en dykker ned for at undersøge, om vi havde lækager under vandlinien, hvilket tilsyneladende ikke var tilfældet.
Civile folk, sandsynligvis fra Holbæk skibsværft, kom over og besigtigede skaderne, og så vidt vi kunne se, udbedrede de nogle små lækager over vandlinien.
Efter et par timer blev der annonceret landlov for vagtsfrit personel, men ikke som vi havde håbet på til mandag morgen, men derimod kun spadseretilladelse til lørdag morgen klokken 0700.
Da vi mødte lørdag morgen fik vi at vide, at vi skulle forlægge tilbage til Orlogsværftet for af få udbedret skaderne, og stor var glæden, idet vi så kunne forudse flere ugers arbejde på Værftet, inden vi skulle påbegynde togtet til Færøerne.
Efter ankomst til Holmen lørdag aften blev der givet landlov til mandag morgen klokken 0700. Stor var vores overraskelse og skuffelse, da vi mødte mandag morgen og så, at Orlogsværftet havde udskiftet et stort stykke af stævnen i weekenden, og kun manglede de afsluttende malerarbejder.
Plotterkorporal ”Arne Thetis” beretter:
Da mit arbejde som plotter foregik i brodivisionen var jeg godt informeret om, hvornår der ville blive havnemanøvre, og jeg var derfor allerede omklædt i paradetøj og på broen inden der blev prajet: ”På post efter Havnemanøvrerulle”.
Jeg stod i bagbord brovinge noget bag ved skibschefen. Jeg skulle via mikrofon til en højttaler på agterdækket videregive chefens ordrer om hvilke trosser og spring der skulle i land – hvornår. Der kunne til tider være lidt problemer med intercomanlæget, så jeg havde afprøvet mikrofonen og via øjenkontakt med personellet på agterdækket fået tilkendegivet, at systemet fungerede. Indtil vi senere skulle have en trosse i land var min rolle blot afventende, og jeg havde derfor rig mulighed for at følge med i, hvad der skete på broen.
- navigationsofficer beordrede fra broen, trosser og spring til næstkommanderende på fordækket, igennem en megafon.
Maskintelegrafen i styrehuset blev betjent af en værnepligtig befaren sømand ligesom den faste rorgænger under manøvrerulle også var værnepligtig befaren.
For at videregive skibschefens ordrer til maskintelegrafen, var der en gast placeret i døren, således at han kunne give ordren videre til det nedenunder liggende styrehus, hvor rattet og maskintelegrafen var placeret.
Jeg kan i dag ikke erindre om det var en befaren sømand, der stod i døren eller om det var en elev, men det er min opfattelse, at det var her det gik i fisk.
Det var min opfattelse, at skibschefens ordre sikkert ikke var forstået, og ikke gengivet, så skibschefen kunne være sikker på, at den var forstået, der blev derfor pludselig en del råben og forvirring i brohuset, dog ikke fra skibschefen, som var helt rolig og velafbalanceret under hele forløbet.
Jeg kunne ikke høre alle enkeltheder, men fattede dog at ordren ”Betty tilbage Klar” og derefter ”Betty tilbage Fuld Kraft” kom næsten oven i hinanden. Jeg hørte ikke første gang der blev givet ordre til ”Begge maskiner tilbage 2 x Fuld Kraft ”, men jeg hørte at chefen tilsyneladende gentog ordren og at ”manden i døren” videregav denne ordre med en forsinkelse.
Næsten samtidig fornemmede jeg at kraftig røg og gnister føg ud af skorstenen og umiddelbart efter blev der over ordreanlægget varskoet ”pas op for kollision”. Først efter kollisionen og hvor vi lå helt stille kunne jeg videregive chefens ordrer til agterdækket om fortøjning.
Jeg stod i bagbord brovinge noget bag ved skibschefen. Jeg skulle via mikrofon til en højttaler på agterdækket videregive chefens ordrer om hvilke trosser og spring der skulle i land – hvornår. Der kunne til tider være lidt problemer med intercomanlægget, så jeg havde afprøvet mikrofonen og via øjenkontakt med personellet på agterdækket fået tilkendegivet, at systemet fungerede. Indtil vi senere skulle have en trosse i land var min rolle blot afventende, og jeg havde derfor rig mulighed for at følge med i, hvad der skete på broen.
- navigationsofficer beordrede fra broen, trosser og spring til næstkommanderende på fordækket, igennem en megafon.
Sagens efterspil.
Havarikommissionens behandling af sagen med efterfølgende vurdering hos chefen for Søværnskommandoen foranledigede Marineauditøren til, i skarpe vendinger, at kritisere hele sagsforløbet, i det han fandt, at afhøringerne af det implicerede personel havde været alt for lemfældig, og at sagsbehandlingen havde været for langsommelig. Han kritiserede endvidere det forhold, at han først var blevet medinddraget efter at skibet var afsejlet til Færøerne hvorved chancen for yderligere afhøring af impliceret personel var forpasset.
Disse udfald fik formanden for Søværnets Havarikommission til at tage til genmæle i en lige så skrap tone, som var benyttet af Marineauditøren. Denne noteudveksling fik Chefen for Søværnskommandoen til at gribe ind med opfordring til de stridende parter om at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Chefen udbad sig endvidere at korrespondancen blev holdt i et urbant sprog.
Da Marineauditøren vedblev at kritisere sagsbehandlingrn og endda stillede spørgsmålstegn ved chefens duelighed, samt betimeligheden og vigtigheden af overhovedet at anløbe Holbæk, så måtte Chefen for Søværnskommandoen slutteligt skrue bissen på og sætte Marineauditøren på plads.
Marineauditøren var en institution direkte underlagt forsvarsministeriet og som sådan udenfor Chefen for Søværnskommandoens beføjelser, men en viceadmiral er nu en gang en højere charge end en Marinauditør, hvorfor sagen da også sluttede.
Chefen for Søværnskommandoen Viceadmiral S. E. Pontoppidan
Formanden for Søværnets Havarikommission Kommandør E. J. Saabye
Marineauditør G. B. Pûrschel
Diverse Dokumenter vedrørende Påsejlings-Episoden:
Havarikommissionens Beretning
Fregat påsejling af kaj i Holbæk
Skrivelse til Skov-Jensen fra S.E. Pontoppidan
Skrivelse til Søværnets Havarikommission fra S.E. Pontoppidan
Skrivelse til Auditøren for Søværnet fra E.J. Saabye
Tilbage skrivelse fra S.E. Pontoppidan til Auditøren for Søværnet