Minder fra Marinen & THETIS

Jeg mødte op på Holmen i København 15. april 1959 og blev sammen med mange andre kørt til det nye rekrutcenter i Auderød. Vi var nr. 2 hold og husene var nye og alting rigtig flot.

Vi skulle være der i 3 måneder, men allerede efter 7 uger blev jeg, sammen med bageren fra Dagnæs, hentet ind på holmen og ombord i Fregatten THETIS.

Jeg påmønstrede THETIS 13. juni 1959 og besætningen ombord havde været på en tur allerede, så jeg var den nye i flokken, jeg blev dog vel modtaget og blev rorgænger under kamprulle og ud og ind af havn, og stod for vaskemaskinen og strygejernet ombord, det var fede tider.

Jeg havde et par gaster til hjælp og pressede uniformer, 2 kr. for en almindelig og 5 kr. for officersuniformer. Vi havde en fin tid på Færøerne, hvor vi på Olai dagen roede om kap med mandskaber fra mange bygder og blev en flot nr. 9, d.v.s. sidst i feltet, men den dag var vi utroligt populære.

Der var også kongebesøg, hvor THETIS måtte holde sig lidt i baggrunden, men vi forsøgte at skyde salut med kanonen på fordækket, det endte med et par store revner i fordækket som altid, men vi var dog nogle enkelte gaster der blev sendt i land for at danse kædedans med kongefamilien inkl. de tre prinsesser og alle spidserne fra Færøerne.

Vi oplevede stridigheder ved anløb af Klaksvig, hvor havnekaptajnen forsøgte at skære trosserne over. Ligeledes i Klaksvig besøgte vi en lille cafe ved havnen og drak sodavand med lampesprit og blev rigtig stive, Vi besøgte også Haldur Holms Cafe i det spidse hus midt i byen, men vores favorithavn var Sørvåg, hvor vi anløb for reparationer og kedel rens og når vi kom, blev der arrangeret dans i dansehuset.

Først i dec. 59 sejlede vi fra Torshavn og på vej ud af havnen spillede vi over højtalerne “Good Bye Jimmy Good Bye” og ikke et øje var tørt.

Good Bye Jimmy Good Bye

Hele besætningen afmønstrede inden jul og jeg blev parkeret på flådestation Holmen og i jan 60 kom en splinterny besætning ombord, og heldigvis for mig hentede skipper mig på flådestationen og spurgte om jeg ville med en tur mere og glad var jeg.

Vi havde en grum tur op, dårligt vejr hele vejen og alle de nye brækkede sig. Der var 2 banjer over hinanden med 40 mand  i hængekøjer på hver banje, vi var nogle stykker der tog vagterne og vi fik lov at sove i fingenettet, hvor vi normalt stuvede køjerne af vejen, og da vi ankom til Færøerne blev der spulet banjer og luftet ud så det igen var beboeligt

Jeg husker også vort karneval for børnene i Fuglefjord, danseaftener i Tværå med levende musik og ikke mindst nætterne i Sørvåg, hvor jeg ofte dansede med en dejlig pige fra byen, og efter 50 år har vi genoptaget forbindelsen, og der er sørme sket meget på Færøerne på de 50 år.

Sidst i marts gik turen hjem til København med afmønstring 1. april 1960

Igen blev jeg læsset af på Holmen, men allerede 12. april mønstrede jeg på depotskibet HJÆLPEREN som var moderskib for motortorpedobådene, der var jeg indtil 2. juli 1960 hvor jeg blev hjemsendt. Ombord på HJÆLPEREN var jeg til Kieler uge med en enorm fest på Forstbaumshule.

Mvh. Hans J Møller

Mit gensyn med Færøerne

Færøerne 1959 som jeg husker dem, storslået natur, stejle fjelde der hæver sig op af et til tider frådende hav, små hyggelige bygder, og hovedstaden Thorshavn. Overalt en venlig og imødekommende befolkning, masser af dejlige piger der var glade for en dans med danske marine soldater

Mit gensyn begyndte allerede i 2006, hvor jeg genså øerne på grund af at en af de piger jeg dansede med i 59, rutebilejer Davidsens ældste datter Ruborg, som jeg fandt via min nye hobby at surfe på Internettet.

I 2009 var det så 50 år siden jeg første gang så de grønne øer i Nordatlanten og det første jeg så var Vagar lufthavn, hvor Atlantik Airways sidder tungt på trafikken til Danmark og Island, samt diverse specialture, fodboldrejser, til England, charterture til sydens sol, osv.

Lufthavnen er for nylig overdraget til Færøerne og der er planlagt en udvidelse af banen med 350 meter, som gør det muligt at beflyve lufthavnen med den Airbus som Atlantik har bestilt til levering i 2011

Byen Sørvåg er vokset til det dobbelte mindst, på de 50 år, og byen udvider stadig, byen ligger jo rundt om fjorden med fjelde, så der udvides opad og det lykkes ved hvert hus at få en enestående udsigt over fjorden

-Dansehuset i Sørvåg som lå ved siden af kirken er nu inddraget til kirkegård, og kirkegården er vokset rundt om pladsen hvor dansehuset lå, indtil nu har ingen villet begraves på netop dette sted,

Bortset fra bygdernes vokse værk, er det mest overraskende de fine veje og ikke mindst de mange tunneller, der er boret overalt under vandet, igennem de høje fjelde, ja selv til Gåsedal er der nu tunnel. Fra Bø kan man køre igennem fjeldet til dette forunderlige og lidt mystiske sted man tidligere måtte sejle til eller gå over det høje fjeld.

Grindedrab i Midvåg

Sidst i august 2010. der sker ikke så meget dagene går sin stille gang jeg er på Færøerne et par måneder da jeg jo er pensionist og sammen med Ruborg nyder jeg efteråret og de smukke grønne øer i Nordatlanten.

Pludselig en dag sidst i august ringer Sysselmandens kone Jenny og siger at der er Grind på vej i Midtvåg, bådene er allerede ude, så det er med at få et kamera med og af sted til Midtvåg.

Vi ankommer til Midtvåg og stemningen er ekstatisk, vandet i havnen er farvet rødt og de sidste af 102 hvaler bliver slagtet og bugseret over til en anden kaj hvor de med en kran bil bliver hevet op og lagt på land, et imponerende syn, og sikken masse mad. det bliver nu mørkt og vi drager hjem til Sørvåg

Næste morgen efter morgenmaden ruller vi igen til Midtvåg for at se opskæringen og redde lidt til fryseren, hele kajen ligner et kæmpe slagteri med halvt parterede kroppe af de store dyr og kyndige folk er nu i gang med opdelingen i “skind” og et skind består af 50 kg kød + 25 kg spæk. Det hele bliver overvåget af Sysselmanden og hans hjælpere grindeformændene, så noterer Sysselmanden hvem der har været i bådene og hvem der har slagtet på land og fra den liste bliver det hele fordelt denne gang var der kun til deltagerne, men er der grind nok bliver der delt ud til alle husstande på øen. Ligeledes bliver der kød og spæk til plejehjem og andre institutioner, det hele foregår yderst demokratisk og ingen skal tilsyneladende have penge op af lommen, dette enorme tilskud af mad er fuldstændig gratis.

Når alt kød og spæk er fjernet bliver knoglerne smidt i containere og sejlet ud på dybt vand og dumpet der. Denne smukke ældgamle tradition med grindefangst har fået miljø aktivister helt frem i skoene, helt uden grund, slagtningen foretages nu som før af kyndige folk og disse 102 hvaler slagtedes på under 30 min og ingen så ud til at lide unødigt, og intet af det spiselige gik til spilde.

Desværre er forureningen i havene nu også nået til de store smukke dyr, det skulle man hellere agitere imod, og myndighederne på Færøerne anbefaler at man spiser grind højst en gang om ugen, men dejligt er det lækkert og velsmagende

Turen til Suderø

En dejlig efterårsdag i 2010, Ruborg og jeg tog os gevaldigt sammen stod tidligt op og drog tidligt om morgenen af sted til Thorshavn hvor vi kørte ombord på færgen til Suderø. Færgen afgik klokken 8 og vi var der kort før afgang det var stille vejr og turen gik helt gnidningsløst, og vi havde god udsigt til Nolsøe og store og lille Dimon undervejs og ikke mindst den smukke indsejling til Tværå.

Vi kørte syd på igennem flere tunneller, til Hov og til Sumba og videre til det sydligste punkt på Færøerne, Akraberg, hvor vi holdt pause, drak kaffe og hilste på en helt tam krage som åbenbart var helt fortrolig med turister.

På vejen tilbage nordpå kørte vi over fjeldet fra den ene flotte udsigt til den næste.

Vi gjorde en afstikker til Famien der ligger på vest siden af Suderø, vi var inde i den lille kirke og så det første færøske flag som opbevares i en montre der, dejlig kirke byen blev i 2006 udnævnt til reneste by, og der er stadig pænt overalt.

Vi ankom til Tværå og stillede bilen og gik rundt og beundrede de mange flotte huse, der minder om gode tider i fortiden, hvor Suderø var centrum for skibsfarten på de kanter.

Fra Tværå kørte vi igennem de små gamle tunneller til Hvalba og Sandvik hvor vi også fik set det meste af bygderne. Så gik turen igen til Tværå hvor vi ventede på færgen kørte ombord og var i Thorshavn kl. 21:00 og sluttede denne dejlige dag med en behagelig hjemtur til Sørvåg.

PS Jeg synes det væsentligste på Færøerne er de mange tunneller, forskelligheder fra DK. Ingen må arbejde om søndagen, ingen rydder fortove for sne u anset man har butik og gerne vil lokke kunder til, og så er der hunde dyrt på Færøerne

Med venlig hilsen

Hans J. Møller