Sønnernes mindeord:
Kære alle sammen
Tusinde tak for jeres omsorg og søde ord om vores far.
Saxur gik bort i søndags efter et kort sygdomsforløb. Han døde dog pludseligt og meget nådigt.
En betydelig del af hans liv har været rettet mod det maritime og især hans togter i de unge år. Ja gad vide hvad I kunne finde på?
Jeg er ikke i tvivl om at nutidens ungdom ikke er slemme.
Tiden på Færøerne har præget min far i alle årene – ofte har vi set lysbilleder fra Atlanten – hørt om jagt – grindedrab – kædedans – kærester og en til tider vilter besætning.
Ingen tvivl om at det har været et væsentlig ankerpunkt for far i gennem årene.
Far bliver bisat på lørdag [22 FEB -20] kl. 11 fra Spentrup Kirke. Alle er velkomne også til efterfølgende frokost på Hvidsten Kro.
Han skal urnenedsættes ved vores mor, men mon ikke der også bliver lidt aske til havet.
God vind til jer alle
Geert og Kenneth Sachse
Min vej til NIELS EBBESEN:
Uddannet maskinmester fra Aalborg Maskinmesterskole og med første job som maskinmester hos A.P. Møller.
På den sidste tur med Mærsk afmønstrede jeg i Wilhelmshafen for at nå hjem og fejre julen hos familien.
Da jeg nåede grænsen i Kruså og skulle forevise pas til Politiet, blev jeg imidlertid arresteret, fordi jeg ikke havde aftjent min værnepligt og meddelt at ”Fodtudserne” i Padborg ville afhente mig.
Til denne besked svarede jeg, at der mig bekendt ikke fandtes en ”Marine” afdeling i Padborg, og at jeg havde krav på at aftjene min værnepligt hos søværnet, da der forelå en sådan overenskomst mellem Maskinmesterforeningen og Forsvaret.
Dette blev tilsyneladende accepteret, hvorefter jeg nu fik besked om fremmøde på kontoret for udskrivningskredsen indenfor de næste 24-timer.
Denne ordre efterkom jeg medbringende Pas og Søfartsbog som embedsmanden imidlertid inddrog med bemærkningen, at der nok ville gå 7 måneder inden min indkaldelse forelå.
Da jeg med denne besked enten krævede mine dokumenter tilbage leveret eller en garanti for løn og logi, modtog jeg få dage senere en indkaldelse, om, med kort varsel, at møde op i Auderød.
Der var på daværende tidspunkt mangel på mestre, grundet omlægning af mesteruddannelsen, og da jeg allerede havde min damp tid, blev jeg haste gennemført min rekruttid i Auderød på blot 2 uger og herefter udkommanderet til 2-års tjeneste ombord på NIELS EBBESEN og yderligere presset til at blive løjtnant.
Her, 73-år senere, har jeg endnu ikke været på session.
Livet ombord:
Under hele min tid på NIELS EBBESEN gik jeg 4-8 vagt sammen med 2. mester Viggo ”Paparm” Nilsen som jeg kom til at kende rigtig godt. På en af de første vagter, skulle jeg skyde evaporatoren ud, hvilket jeg gjorde som jeg var vant til hos A.P. Møller. Viggo kom imidlertid springende og sagde at sådan måtte jeg ikke gøre det for den gamle, (1 Mester, P. Grant), hvilket jeg gav udtryk for han ikke havde forstand på, hvori vi tilsyneladende var helt enige.
Jeg ventede nu med længsel på at Grant skulle komme ned i hullet og da han endelig ankom, gik jeg hen og skød evaporatoren ud for fuldt klem, hvorved den gamle blev ligbleg, gav mig en skideballe og spurgte om jeg nu havde forstået.
Jeg svarede nej, idet jeg henviste til de forskrifter der stod i instruktionsbogen for EVA.
Efterfølgende havde jeg det bedste forhold til Grant, dog med en enkelt henstilling om ikke at skrive med så små tal i rapporten.
På mit andet togt, havde vi netop været på værft for eftersyn, da den ene turbine, nord for Skagen, på vej til Færøerne gik i stå, hvilket medførte opstart af diesel og ekstra vagt. Da jeg havde lidt ondt af at Trikker Baks og de andre skulle have ekstra diesel vagt, sagde jeg til 2. mester at jeg ville reparere turbinen, hvilket han meddelte at jeg ikke måtte, da Den Gamle ville blive skør. Jeg begyndte alligevel, uden tilladelse, at skille turbinen ad og fandt herved en klud som værftet havde glemt; påfyldte ny gearolie og foretog opstart, resulterende i en flaske Whisky fra Papa Grant med begrænsningen, at den ikke måtte drikkes ombord, hvorfor den røg til Enskur Dansur.
Dengang 3 Bøder sov på vagten:
Under sejlads i farvandet omkring øerne løb fødebrønden pludselig over. Vi slog 2 gange sop på maskintelegrafen, hvorefter jeg blev sendt ind på fyrpladsen, hvor jeg fandt de 3 bøder i dyb søvn, inkl. OS Pedersen. Da Pedersen ville til at fylde vand på kedlen følte jeg det nødvendigt at overtage kommandoen og bad dem starte forreste fyrplads op, hvorefter Pedersen udtrykte, at dette kunne jeg ikke bestemme. Da jeg ikke fik svar på om han ville indberette mig, blev forreste fyrplads tændt, således at præsten kunne forblive i sit lukaf. Hvis OS Pedersen havde påfyldt vand i den tør kørte kedel, havde der ikke været noget at hugge op af Gode Gamle NIELS EBBESEN.
Da Sølling redede mig fra det sorte gæng:
Jeg og en del andre smuglede cigaretpapir som jeg gemte i sonarrummet. Da vi ved ankomst til Danmark fik besøg af tolderne (det sorte gæng) blev skibet gennemgået fra ende til anden for eventuelle smuglervarer og da tolderne ville undersøge sonarrummet og bad om adgang blev jeg tilkaldt for at åbne døren. Jeg ville dog ikke åbne døren før jeg havde vished for at de var clearet hos NATO, hvilket de tilsyneladende ikke var. De kiggede herefter på Sølling som blot trak på skulderen, hvorefter de dampede af sammen med Sølling som dog drejede hovedet og blinkede til mig.
Agterudsejlet i Edinburgh:
Under landlov på turen til Edinburgh kom jeg, på en pub, i godt selskab med nogle af de lokal, heriblandt en dame, der var så venlig at invitere mig med hjem, et tilbud som jeg naturligvis ikke kunne afslå. Desværre sov jeg over mig og regnede med at NIELS EBBESEN allerede havde lagt fra kaj. Skyndte mig dog ned på kajen, hvor jeg, til min store overraskelse så, at man stadigvæk lå ved kajen, tilsyneladende ventende på mig.
Vel ombord, blev jeg kaldt op til chefen og fik besked om, at dette var en alvorlig affære med op til 8 dage i fængsel. Da min eneste kommentar var, at præsten jo så måtte ud af sin celle, kiggede Sølling på mig og spurgte lidt til pigen, hvorefter han foreslog en løsning med 1 dags nægtelse af landlov.
Da jeg ved min hjemsendelse checkede mine papirer blev jeg meget lettet, da jeg bemærkede, at episoden ikke havde givet anledning til nogen bemærkning i min forholdsattest.
Admiralsbesøg nord for Skagen
Admiralen kom ombord, fik frokost. Derpå skulle besætningen vise forskellige ruller heriblandt brandrulle. Gode råd var dyre da der kun fandtes en røgdykker nemlig Svan (ifølge marinens reglement skal der være mindst 3 røgdykkere) Svan gav mig et lynkursus medens vi tog udstyret på blev der pebet brandrulle. Svan og jeg mødte op alle steder, Tordenskjolds soldater Her på det sidste sted udbryder Admiralen har jeg ikke set de herrer før? Sølling griber hurtigt ind og svarer. Vi sætter pris på nogle få som kan deres job.
Dette og andre historier gav sammen med et utroligt KAMMERATSKAB en utrolig oplevelse for livet
