Rapport fra ”Thetis” mødet i Viborg den 29.12.08

Gæsterne var inviteret til kl. 11, så præcis på dette tidspunkt stoppede en bil uden for vort hus, og ud steg Lilli, Niels Erik og Jørgen, som havde fundet ud af at følges ad. Det var dejligt at gense dem, og det er mærkeligt, at selv om vi ikke har set hinanden i mange år, så er det som om vi bare fortsatte med en samtale, der sluttede for kort tid siden.

Vi kunne ikke forstå, hvor Birthe og Bent blev af, og da klokken var blevet 11,30 besluttede vi at starte med kaffe og rundstykker, for der var jo mange ting, som vi skulle nå. De resterende 2 viste sig stadigvæk ikke, så på et tidspunkt lod jeg mig provokere til at ringe på deres mobilnummer for at høre, om de var i problemer. Det var Birthe jeg hørte på telefonen, men jeg kunne samtidig høre støj og høje udbrud, og da meldingen var, at de netop var kørt ind i Viborg, blev samtalen hurtigt afbrudt.

Der gik dog næsten ½ time før de endelig kom, og Bent kunne så vise en skade på forreste kofanger på bilen og forklare, at det var ham, der rodede efter telefonen, da jeg ringede, og derfor bemærkede han ikke, at bilen foran stoppede, så han fortsatte op bag i den, og det var desværre en med ”jydekrog”. Skaden var, som man kan se på et af de medfølgende fotos, ikke alvorlig, men da bilen var lånt af Bents søn, Lars, så var det ekstra ærgerligt.

Vi kunne så lidt forsinket fortsætte dagens program, mens vi glædede os over, at ingen var kommet til skade ved uheldet. Niels Eriks og mine fotos havde jeg brændt på DVD, så dem kunne vi se på TV, og det gav anledning til mange kommentarer, og heldigvis er det sådan, at det, den ene ikke kan huske, det er der en anden der kan, og når man hører andres erindringer, kan det sætte gang i ens egen hukommelse. Det var derfor nødvendigt gang på gang at stoppe fremvisningen for at få alle historierne med, men det var jo kun dejligt.

Birthe og Bent havde brændt en cd med indtryk fra deres projekt i Zimbabwe, og Lilli og Niels Erik havde brændt en ditto om deres tilværelse. Da jeg ikke kan fremvise cd’er på mit TV, måtte vi henlægge fremvisningen til mit lille computerrum, men det gik da også, selv om et par stykker måtte stå op under forestillingen. Cd’en fra Zimbabwe har jeg gemt på min computer, så er man interesseret, kan jeg maile en kopi.

Vi fik selvfølgelig også noget at spise undervejs, og jeg tror nok, at alle blev mætte, selv om snakken gik uafbrudt fra vi startede til vi sluttede hen på aftenen efter at have indtaget et sidste måltid bestående af kantarelsuppe fremstillet af kantareller, som jeg har plukket i skoven (nøjagtig hvor er en hemmelighed).

Vi var enige om, at det ikke skal være sidste gang, vi mødes. Næste gang kunne evt. blive til en tur med den nye udgave af ”Thetis”. Det er et projekt, som Niels Erik arbejder videre på, og der var enighed om, at skulle det blive nødvendigt at tage helt til Somalia for at komme ombord, så gør vi også det, og så kunne vi måske samtidig fange et par pirater.

Det største problem sådan en dag er, at tiden flyver af sted, og før vi fik tænkt os om, var vi nået til det punkt på aftenen, da det var tid til at tage afsked med hinanden. Da vi havde fået klaret afrydningen, sad jeg lige så stille i min lænestol og funderede over dagens begivenheder. Jeg tror, at de øvrige synes som jeg, at det var en dejlig og mindeværdig dag.

Viborg, i januar 2009

Leo

   Kommentar fra Leo:

Billederne fra vort træf består dels af nogle af de billeder, som Lilli har lagt ud på nettet, og nogle som er taget med vort eget kamera.

MVH

Leo

   Halløj og Godt Nytår fra Niels Erik

Thetis træf efter 49 år

Så er det vist på tide, at sandheden kommer frem. Til de af jer der allerede har læst Leos nøgterne dagsrapport – han og Marianne var som bekendt selv værtspar – og beskedenhed siges at være en jysk dyd, men det var et fantastisk arrangement, de havde lagt for dagen.

At tidsplanen ikke holdt skal de ikke lastes for, thi vi havde simpelthen en pragtfuld dag.

En STOR TAK til Marianne og Leo for kaffemik og senere pragtfuld mad – men ingen pumpemik ved denne lejlighed!

Vi så mange fotos, og da der i dette tilfælde ikke var brug for korttidshukommelsen, kunne vi alle bidrage med vore historier. Og det var ikke så lidt, skal jeg huske at sige.

Takket være Erik, ”Sorte Ørn” har vi nu fået etableret kontakt til chefen for nye Thetis, og målet er nu at vi gamle rødder kan fejre vort 50 års jubilæum med en sejltur på nye Thetis, forhåbentlig i løbet af sommeren, hvis/når Thetis vil være i danske farvande.

Niels-Erik

   Bent “Karl Mekaniker” Kristensen

   Jørgen Anker Jøgensen

   En hilsen fra Arne “Thetis”

Hej gamle THETIS gaster.

Det var meget interessant at læse Leos og Niels Eriks beskrivelse af dagen og hvordan jeres treff gik og se billeder derfra.  Det har nok været meget lig vor treff hos Erik “Sorte Ørn” og frue.  Mange gamle, gode minder.

Det er dejligt at der er etableret kontakt med Chefen på THETIS, med mulighed for måske en sejltur til sommer med den nye THETIS.  Jeg håber at jeg som gammel THETIS gast får en chance til at komme med.

Som I ved arbejder Tom Wismann på en bog om den gamle THETIS og materiale fra Maritime Venner bliver anvendt.  Han bad mig om at sende ham mine original fotos idet dem på Maritime Venner jeg sendte Gunnar sidste år var af for ringe kvalitet.  Samtidig har jeg lånt ham apteringstegningen som jeg også tidligere har fået af Erik.

Jeg sender jer hermed et billede i garanteret ikke har set af THETIS tidligere.  Det er fra 1980 og er taget midt mellem Kap Verde øerne og Barbados hvor vi havde havblik og næsten ingen vind.  Jeg tog billedet fra vor gummibåd og det er min søn på 9 år der er “vagt chef” og er klar til at hive mig ind igen.  Vi havde altid mindst en haj svømmende under båden som spiste vore madrester.  På grund af modlyset kan man ikke se den.

Hilsen til alle,

Arne /