Under Sorte Ørns og Grethes gæsteoptræden hos Barbara og mig i Portugal i sidste uge (uge 19-2009) tog vi en tur til Sevilla og op i bjergene syd for byen et par dage.
For at foretage os noget rigtigt Maritimt inden vi forlod Spanien tog vi til det sted hvor Christopher Columbus i 1492 startede sin første tur over Atlanten fra byen Palos de la Frontera lidt syd for havnebyen Huelva, hvor han klargjorde sine tre skibe og hyrede mandskab inklusive sine to kaptajner, de muslimske brødre Pinzon.
Da jeg har boet over 20 år i Karibien, har stedet hvorfra Columbus startede sin første rejse fra bredden af floden Tinto altid fascineret mig. Indtil for et par år siden var der kun en lille obelisk med inskription om begivenheden, men nu har man bygget et interessant museum og nøjagtige kopier i fuld størrelse af SANTA MARIA, NINA og PINTA som er opankret i floden ud for museet.
Vi var om bord på skibene, ind i dem og ned i lasterne og se hvordan besætningen levede ombord. Ingen hængekøjer, man sov på dørken.
Hvad de færreste ved, er at Columbus først prøvede at få sin tur finansieret i Portugal, men eksperterne skønnede at Columbus havde fejlvurderet afstanden, som man mente var langt større til Øst Asien end Columbus vurderede. Ligeledes da Columbus, yderst fattig, henvendte sig Dronning Isabella i Sevilla sagde hendes rådgivere at afstanden var større end Columbus kunne sejle med den proviant og vand man kunne medbringe.
Lige uden for Palos de la Frontera, hvor vi spiste frokost, ligger klosteret La Rabida hvor Columbus havde gjort sig gode venner med abbeden, og hvor hans søn senere blev indlogeret medens Farmand tog til Indien. Abbeden fik dronning Isabella, som havde travlt med at udrydde alle i Spanien som ikke ville overgå til Katolicismen, til at støtte Columbus, ikke med midler, men at påbyde tre skibs ejere i Palos de la Frontera til at stille skibene til rådighed og finansiere togtet, som straf for at de havde udført pirat togter til de Portugisiske kolonier i Vest Afrika. Dronningen ville i den periode stå sig godt med Portugiserne.
SANTA MARIA var det største skib, men sejlede dårligt så Columbus flyttede over på et af de andre skibe under vejs. SANTA MARIA rente på et koral rev på Haiti hvor materialerne blev brugt til at bygge den første koloni i den nye verden. Kun NINA og PINTA (som vi i Karibien kalder PINJA COLADA) kom tilbage fra den første rejse.
På de medfølgende billeder kan I se:
Jeg har jo levet over 20 år i Karibien og Columbus står os meget nær der ude. Han var jo i virkeligheden den første Europæiske turist, der naturligvis nød vore dejlige strande og mulighederne for at snorkle. Vi forestiller ham som I kan se på en tegning, som jeg har haft i en af mine Guidebooks.
Det er Linda, min medarbejder, der har lavet tegningen.
Det var en stor oplevelse at få bragt liv i Columbus efter mere end 500 år.
Skibene sejlede i 1992 over Atlanten og besøgte en masse steder ikke bare hvor Columbus havde været, men også til byer langs østkysten og senere i Europa for at markere 500 året for Columbuses første rejse til den nye verden.
Henrik Søfaren (død i 1460)
En anden dag kørte vi ud til Europas Hjørne, det syd – vestlige hjørne af Portugal: Capo de Sao Vicente hvor man mener at Henrik Søfaren havde sit kontor, og udregnede alle de teorier som senere opdagelsesrejsende brugte i deres navigering under opdagelsesrejser over hele kloden. Jeg havde besøgt museet for nogle år siden og glædede mig til at vise Erik museet der lå inde i den store borg Ponte de Sagres.
Museet var imidlertid flyttet til Sagres. Kun den store kompas rose, 45 meter i diameter, var tilbage.
Man formoder Henrik stiftede den som undervisnings middel og den er der stadig. Til gengæld var parkering umulig i Sagres og gaderne så smalle at begge sidespejle måtte svinges ind for ar komme rundt, så i stedet for Henriks museum blev det til lidt liflig Portugisisk øl fra Sagres på et ydmygt sted i en sidegade.
Nogle dejlige dage, ja en hel uge med gode venner
Arne / Thetis