Bent og Birthes historie

– Materiale udarbejdet af Leo Lund

Bent og Birthe Kristensen har i samarbejde med Sathya Sai Organisationen opført et børnehjem i Zimbabwe

Birthe & Bent mødte for første gang Sai Baba i 1984 ad en noget udsædvanlig vej, gennem en kineser, Leong Wai Ming, gift med en jugoslavisk kvinde med svensk statsborgerskab der arbejdede på Grønlands centralsygehus!

Birthe er uddannet sundhedsplejerske i Danmark. Birthe arbejdede i 11 år i Grønland som forstanderinde på centralsygehuset og fik hermed både organisations- og ledelseserfaring. Tillige lærte hun at arbejde på tværs af sprog- og kulturforskelle med de lokale Innuit´er. (eskimoer) Hendes mand Bent er uddannet maskinmester og sørgede for dieselmaskinerne på elværket i Nuuk. Disse erfaringer viste sig senere at være værdifulde for at oprette og drive børnehjemmet i Zimbabwe.

In 1989 flyttede de til Zimbabwe, og arbejdede der som udviklingsarbejdere på Hlekweni Friends Rural Service Centre for Mellemfolkeligt Samvirke. Bent opstartede et metal- og tømrerværksted som jobtrænningprojekt, og Birthe arbejde som syge- og sundhedsplejerske med at supervisere udviklingsprojekter i landdistrikterne. Igen skulle disse erfaringer senere visse sig gavnlige.

Den oprindelige idé

Birthe & Bent var aktive i Sai Centret i Bulawayo og besøgte i 1991 Sai Baba i Indien for at deltage i en international konference (SSEHV) ‘Sathya Sai Education in Human Values’ (Sathya Sai Uddannelse i Menneskelige Værdier). Kort tid efter deres hjemkomst drømte Birthe, at hun viste Sai Baba rundt i noget der mindede om et hospital, indenfor med senge og udenfor med palmer.

Da der var gået ca. 5 år på Hlekweni, havde Birthe & Bent en stærk følelse af, at de stadig havde en opgave i Afrika, men de vidste ikke præcis hvilken. Da deres kontrakt udløb i 1994, fortalte Birthe for første gang sin mand om sin drøm.

Som reaktion på dette fortalte Bent om en oplevelse han havde i Sydamerika i 1960´erne. Der oplevede han så meget fattigdom, at han besluttede at hvis muligheden nogen sinde opstod, så ville han gøre noget for fattige børn.

De blev klar over, at det var et lokalt børnehjem og ikke et hospital de blev kaldet til at oprette. Matebeleland Provinsen i Zimbabwe var den mest underudviklede og forsømte del af landet og havde en fortvivlende stigning i antallet af forældreløse børn på grund af AIDS epidemien. Dette havde Birthe som arbejdende sygeplejerske i landdistrikterne erfaret.

Efter at have gjort sig mange tanker henvendte de sig til en af de ældre i det lokale Sai Center og indviede ham i deres idé. En komite blev derefter nedsat for yderligere at udvikle ideen, og projektet blev i 1993 valg som et Nationalt projekt under Sai Baba Organisationen i Zimbabwe.

Birthe & Bent besøgte i 1994 Sai Baba medbringende det færdige forslag. Han modtog forslaget, beholdt det og sagde: “Yes, yes, Very happy” De opfattede dette som om at Sai Baba accepterede og velsignede projektet.

Opførelsen af børnehjemmet – Første fase

Efter at have fået denne godkendelse blev de forskellige myndigheder kontaktet. De lokale myndigheder i Matopo Distriktet godkendte for et symbolsk beløb udlejning af 16 hektar god kommunal jord, beliggende ved en flod. Udkastet blev godkendt og vel modtaget af de lokale myndigheder, inklusiv den lokale høvding og embedsmænd på alle niveauer. De sociale myndigheder gav de nødvendige godkendelser, mens immigrationskontoret fornyede opholdstilladelsen for Bent & Birthe. I år 2001 fik Bent & Birthe permanent opholdstilladelse.

I 1994-95 solgte familien Kristensen deres ejendom i Danmark for at betale for første fase af byggeriet. Bent udnyttede sine praktiske færdigheder og erfaring og planlagde bygninger, kloaksystem, generator, borehuller, el-system, solfangere, vandtanke og indhegning. Husene blev bygget af lærlinge fra Hlekweni, hvor parret tidligere havde arbejdet, og lokalbefolkningen hjalp med at rydde bushen og lægge stråtag på husene.

Denne fase skaffede bolig og udstyr til en lille medarbejderstab samt de 3 lokale børn, som familien Kristensen havde i pleje. Sathya Sai organisationen i Zimbabwe havde til formålet oprettet en fond til at dække børnehjemmets løbende udgifter. Imidlertid var der brug for flere midler til udbygning, hvis børnehjemmet skulle have mulighed for at udvide.

Udvidelse af børnehjemmet

Da det er et åndeligt funderet projekt inden for Sathya Sai Organisationen, holder vi os til bestemte retningslinier i forhold til at skaffe økonomiske midler. Det erkendes, at der er brug for penge for at kunne fungere, men vi tillader ikke pengeindsamlinger og vi anmoder ikke om økonomisk støtte. Sai Baba har vedrørende projektet sagt, at hvis motivet er rent og formålet rigtigt, skal man ikke bekymre sig om pengene. Dette har været vor bemærkelsesværdige erfaring, at uanset hvornår vi behøvede hjælp, så kom den, uden at vi bad om den.

En tilfældig kontakt med en diplomat i Harare (Zimbabwes hovedstad) resulterede i, at Danida, den danske regerings hjælpeorganisation, finansierede konstruktionens anden fase. Den blev færdig på 9 måneder, fra september 1996 til juni 1997, og satte os i stand til at huse i alt 36 børn.

Børnehjemmet åbnede med de første 5 børn den 23. november 1997 på Sai Babas fødselsdag.

Det var planen gradvist at øge børnetallet i løbet af et år. Men på grund af den tilbagevendende tørke kunne vores 3 borehuller ikke efterkomme det fulde behov for vand. Børnehjemmet kunne først fungere fuldt ud (med 36 børn) efter opførelsen af en lokal dæmning i år 2000. Det år byggede vi tillige en 15 km lang kraftledning, der tilsluttede os (og nationalparken samt landsbyerne) til hovedelektricitetsnettet.

Nuværende udvikling og udfordringer

På grund af Zimbabwes nuværende økonomiske problemer er det sværere at drive børnehjemmet. Et tilbagevendende problem er mangel på basale fornødenheder.

Inflationen har dramatisk udhulet den fond, der blev oprettet til at dække de løbende udgifter. Fonden dækkede omkostningerne i 1996, men det kan den ikke længere – dengang med et beløb på over US$3000 pr. måned, er udkastet nu mindre end US$ 2 pr. måned. (Nominelle omkostninger steg fra 10.000 Zim$ til over 15 millioner Zim$ pr. måned i den samme periode.)

Et andet tilfældigt sammentræf – denne gang på et fly til Europa – førte til, at Dansk Røde Kors indvilgede i at dække børnehjemmets løbende udgifter fra juli 1998 med gradvis aftrapning over en treårs periode, som udløb med udgangen af 2005. Disse midler inkluderede konstruktion af dæmningen samt den 15 km lange elforbindelse.

Den tyske organisation kaldet ‘Hilfe’ er kommet som en “redningsplanke” for børnehjemmets drift, idet de har givet midler til at dække alle udgifter for første halvår 2006.

Vi håber samtidig at få suppleret fonden og sikret sponsorering af de enkelte børn og dermed sikre børnehjemmets fremtid. Yderligere udbygning er foreløbig stillet i bero, indtil den generelle situation i Zimbabwe bliver bedre.

2004 var året, hvor de første af vores ældre børn nåede voksenalderen. Vi har hjulpet en pige med at blive oplært, som køkkenassistent på et sygehus. Og en dreng får praktisk oplæring på en lokal fabrik. Begge bevarer tæt kontakt til børnehjemmet.

Videre i januar 2006 er vores 19 år gamle pige, Hlengiwe blevet ansat som midlertidig lærer på den lokale skole for de små elever Det forventes at hun optages på lærerseminariet til næste år.

En stor dreng er ligeledes startet på en træningsskole for kunst og skulpturer, for to års skolegang.

Gå ind på

http://www.youtube.com/saihome og se en video om børnehjemmets dagligdag. (ikke længere tilgængelig)

Eller besøg børnehjemmets hjemmeside på http://www.saichildrenshome.com/  (ikke længere tilgængelig)

Hvis du vil støtte projektet, kan beløb indbetales på en konto i Danske Bank i Slagelse

Reg.nr             3511

Kontonr.         3511718104

Indbetaling er ikke godkendt til skattefradrag, men til gengæld går hele beløbet ubeskåret til børnehjemmet.

Regelmæssig indbetaling af et fast beløb til kontoen kan aftales med din egen bank.