At rejse gennem Rusland, Sibirien og Kina giver naturligvis ikke megen anledning til Maritime oplevelser, men her dog er et par stykker.

I St. Petersborg så jeg den drabelige krydser AURORA der blev bygget i 1903 og som den 25. oktober 1917 afgav et skud som startede revolutionen og man har senere forgyldt kanonen. På det vedhæftede billede vil I se at stævnen ser lidt mærkelig ud. Den er konstrueret så den kan bruges til at vædre andre skibe med.

Det er en oplysning som jeg har fået af Sorte Ørn som har været om bord ligeledes har Erik i embedes medfør besøgt admiralitetet på den anden side af vejen, hvoraf jeg ligeledes vedhæfter et billede.

Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at prøve at tale med værnepligtige gaster på banegården i St. Petersborg, som skulle hjem på deres første orlov 3 måneder inde i tjenesten.  Værnepligten i Rusland er 3 år i marinen og 2 1/2 år i hæren.  Jeg kunne ikke lade være med at tænke på mig selv for 47 år siden da jeg skulle hjem på min første orlov.

Midt i Sibirien tog vi en afstikker med et ophold ved Lake Baikal, som indeholder 20 % af al verdens ferskvand da den er stor og meget dyb.  Vi boede privat i en lille bygd, som man kun kunne komme til med motorbåd.

I floden Angara, som løber ud af Lake Baikal ved byen Irkusk, ligger ANGARA et gammelt dampskib jeg tidligere havde læst om.  Det blev, sammen med søster-skibet BAIKAL bygget i England i 1899 og begge skibe blev i småstumper sendt til Irkusk hvor de to skibe blev færdigbygget.  De blev brugt i nogle få år fra 1901til at færge passagerer over Lake Baikal da jernbanen i begyndelsen ikke gik rundt syd om søen. Senere trak den pramme med krigsmateriel fra ishavet ned til den Trans Sibiriske Jernbane og forflyttede familier og Gullag stakler op nordpå. Som det kan ses var ANGARA bygget som en isbryder for at kunne sejle så mange måneder af året inden søen og senere Lena floden frøs til.

Da man ikke mere havde brug for skibene på søen blev de lagt op indtil lige før anden verdenskrig.  De blev så brugt til at slæbe pramme fra Irkutsk ad floden Angara og andre bifloder til den store flod Lena op til Ishavet ved den lille by Bykovmys ved Lenas delta.  En anseelig rejse fra Mongoliets grænse op til Ishavet.

Det er her NIELS EBBESEN og THETIS (med lidt god vilje) kommer ind i billedet. Vore to prægtige skibe beskyttede jo konvojerne til Murmansk, som sendte krigsmateriel til U.S.S.R. hvoraf en stor del skulle bruges på fabrikkerne langs den Trans Sibiriske jernbane i Sibirien hvor man producerede tanks, fly etc.  Russerne sejlede derfor de leverede materialer over Ishavet til Bykovmys hvor de blev omladet i pramme som så blev trukket ned sydpå.  Dette kunne på grund af isen kun foretages fra juni til oktober/november.  Når man sejlede nordpå bragte man masser af tvangs forflyttede familier hovedsagelig fra de baltiske lande op til Ishavet for at arbejde i nyopførte byer hvor man havde bygget fiske konserverings fabrikker.  En af disse familier var Rachel og Israel Rachlin.  Deres søn Samuel, som i sikkert kender fra fjernsynet, blev født under tvangsforflytningen

På vej over Sibirien standsede toget i en mindre by Petrousk som, ifølge en af mine Guidebooks, var grundlagt af Vitus Bering Jonassen der som bekendt var født i Horsens i 1681. Jeg kunne have sparet mig mine fotografier idet oplysningen ikke var rigtig.  Vitus grundlage den nu største by på Kamchatka halvøen, ved det lignende navn Petropavkovsk.  Ved samtale med guider senere på turen fik jeg fortalt at Vitus som hurtigt fik strøget sit efternavn, altid har været betragtet som måske den største søhelt og opdagelsesrejsende i Rusland på lige fod med Columbus er det i den vestlige verden.  For øvrigt kaldte han sig Ivan Ivanovic da han sejlede for Peter den Store i den Russiske flåde, men navnet Vitus Bering er altid blevet brugt ved navngivning af strædet, havet og en række andre lokaliteter i Sibirien.

Han er en sand Russisk folkehelt, og så er han født i Horsens.  Han var en enkelt gang i 1715 i Horsens efter at han som ung stod til søs.

Arne Thetis