Tiden i Søværnet
Jeg ankom til “S E S” i Auderød den 20.7.1960 kl. 11 og fik stamnummer 442345 og indkvarteret i andet kompagni syvende trop under oversergent Jønsson. En skrap fyr syntes vi jo, men sådan var tonen, det skulle vi lige vænne os til.
Efter rekrutskolen blev jeg udtaget til tjeneste på MTB’erne. Men da de var på øvelse i Holland, måtte vi vente i næsten tre uger på at de vendte tilbage. I mellemtiden fik vi tiden til at gå med at skyde med maskinpistol og kaste med håndgranater og andre sjove ting.
Så kom jeg ombord på P 500 “FLYVEFISKEN”. Den var jo meget sjov at sejle med. Jeg nåede da at komme til Stockholm og Tyskland.
Af en eller anden havde maskinløjtnanten en horn i siden på mig. Og bedre blev det ikke, da jeg en dag var gået op og pissede ud over skibssiden mens vi sejlede i fuld fart. I det samme stak ML hovedet op og fik det trukket til sig i en fart. Så da vi kom til Holmen fik jeg min afsked.
Jeg blev så sendt op på Marinekasernen, Hvor jeg gjorde tjeneste jul og nytår over. Der var ikke meget at lave. Først i februar 1961 blev jeg udkommanderet til P 520 “HUITFELDT”. Der skulle jeg være bakstørn (butler) for maskingutterne. Det var lidt kedeligt at være der, men jeg nåede da at komme til Oslo. Man skal da se sig lidt om når man sejler.
Efter en måned på “HUITFELDT” blev jeg overflyttet til F 339 “NIELS EBBESEN” Og det var nok den bedste tid i min soldatertid. Den mest skøre maskinbesætning i flådens historie. Vi fik jo hurtigt “navne” f.eks. “Fidel Castro” på grund et tykt skæg. “Haraldur” efter en kendt fodboldspiller der også var fra Frederikshavn, “Nakki” fra Nakskov, og en blev kaldt “Gromek” efter en film med Danny Kaye (Bank under bordet). Ja vi havde alle et navn. Men alle var vi “bøderlige”
Vi skulle jo på fiskeriinspektion på Færøerne. Jeg havde vistnok set et billede derfra i min geografibog i skolen, men ellers kendte jeg ikke noget de øer. Så det var jo spændende at se hvad det var for noget.
I begyndelsen da vi kom derop, sejlede vi rundt og lagde til kaj også midt på ugen. Men da der om søndag aften var “enskur dansur” (engelsk dans = bal) i alle de små bygder, ville vi jo gerne med. Så nogle af os fra “maskinbanden ” gik op og forespurgte høfligt Chefen om vi ikke kunne sejle rundt til hverdag, og så ligge til kaj om weekenden og det blev sgu bevilget. Efterhånden lød det blandt officererne befalingsmændene hvis de var i tvivl om noget “det ved jeg ikke, spørg maskinbesætningen, det er jo dem der bestemmer”
En søndag vi lå i Thorshavn, havde vi sendt en i land efter kager til lidt kaffehygge. En foreslog at vi inviterede Chefen kommandørkaptajn Sølling ned på en kop kaffe. Og han sagde sgu ja tak. Det troede vi ikke rigtig han ville, men ti minutter efter stod chefen nede i maskinbanjen. Vi hyggede os i en halvtimes tid. Men de gloede lidt ovenpå da chefen skred gennem skibet og ned til os. Slig frækhed var vist uhørt i den kongelige danske orlogsmarine.
Om “Red Crusader” affæren vil jeg ikke komme nærmere ind på . Den har både Ole “Kroppur” og Klaus Jørgen beskrevet. Jeg var jo heller ikke så meget oppe, vi var jo nede i fyrkælderen mens det stod på. Vi fik naturligvis lov til at gå op og se lidt nærmere på hvad der skete, vi skulle jo følge med.
Da vi havde fulgt “R C” til Skotland sejlede vi jo til holmen til en velfortjent (synes vi da selv) sommerferie i tre uger. Klaus Jørgen, jeg og fire fra dæksbesætningen skulle jo hjemsendes i september, så vi skulle forflyttes fordi vi ikke kunne nå hjem fra næste tur. Det havde vi ikke lyst til, så vi gik op til NK. (Hofnarren kaldet, han havde netop gjort tjeneste som adjudant hos kong Frederik) og forespurgte pænt om vi måtte blive ombord da vi befandt os godt ombord og var trætte af at skulle skifte så kort tid. “Det må i hellere end gerne, men så skal i skrive under på, at i bliver ombord til vi kommer til Holmen igen, og der kan godt gå en uges tid over tiden” Det sagde vi med glæde ja til, Så Klavs og jeg har været frivillige i søværnet. Sjov tanke
På den anden tur deroppe, var vi så “heldige” at opleve et Grindedrab. En lørdag eftermiddag lige inden vi skulle sejle tilbage til Danmark lå vi i Klaksvig og pludselig lød råbet “grindedrab”. Jeg var så heldig at have frivagt, så mig af sted med seks-syv kameraer om halsen. Alle ville jo have billeder af det. Jeg må sige det var noget makabert, Hele havnen var rød af blod, og slagteriet var, uha. Dyrplageri. Nå, men vi fik jo også vores part. Jeg kan ikke huske hvordan det smagte, men jeg tror ikke det bliver min livret.
Så oprandt dagen da vi kom tilbage til Kbh. og hjemsendelsen. Vi havde jo alle fået sendt civilt tøj, det var en ny fornemmelse at gå rundt i sit eget tøj og tage afsked med alle. Undtagen stakkels Klaus Jørgen. Hans kæreste havde glemt at sende hans tøj. Og hans foresatte “Banje Bill” svarede med et smørret grin” Det var da kedeligt, så må de jo rejse hjem i underbukser, men husk at den militære straffelov også gælder uanstændig påklædning”. Nå, men han lånte sin uniform, så han kom vistnok godt hjem.
Ja, det var så lidt om min marine tid. En god tid må jeg sige. Især det sidste halve år på “gamle Ebbe” er en tid jeg mindes med stor glæde. Det kammeratskab jeg oplevede der noget jeg ofte tænker tilbage på. Jeg håber at træffe nogle af de “bøderlige gutter” en gang
December 2011
Kurt