”THETIS” på Grønland april – september 1960
En Beretning af Niels Erik Brogaard Lund
Søopmåling
Efter en noget turbulent tur fra Holmen til Grønland – læs nærmere herom i Leos beretning om eftersøgningen efter Hanne S. – nåede vi i begyndelsen af maj frem til Godthåb, som skulle være vor base de næste 3 – 4 måneder for turens egentlige formål: Søopmåling i de grønlandske farvande specielt i området omkring indsejlingen til Godthåb.
Vi medbragte ALT hjemmefra og startede med at bygge 3 LORAN stationer fra scratch. Disse stationer blev hver bemandet med 3 – 4 personer, som nød ensomheden og i øvrigt – i modsætning til os andre – optjente fuldt Grønlandstillæg.
Til hjælp med opbygningen lånte vi et amerikansk landgangsfartøj, som blev sejlet hertil på en af de gamle Liberty både, der en morgen dukkede op af disen.
Godthåbsfjorden kan til tider være en urolig oplevelse, men omvendt er her smukt, ja utrolig smukt om sommeren og så er der ingen myg til havs.
Dagligdagen ombord
At Thetis var bygget til Nordatlanten og dermed kunne klare store bølger husker vi alle, men nogen MTB’er blev den aldrig. Marchhastigheden var 10,5 knob og turen til Færøerne tog 4 døgn – eller 50 % mere end salige ”Tjaldur”.
Decideret søopmåling blev der ikke meget af – eller husker jeg forkert? Vi tilbragte megen tid med forberedelserne , og resten af tiden tilbragte vi for anker i Godthåb skibshavn, som jeg husker det i dag.
At skaffe ferskvand var et stort problem – anlægget ombord var dyr i drift og vandet smagte derefter! Omvendt er der masser af dejligt kildevand at hente ved skrænterne og til det formål benyttede vi den såkaldte ”flodhest”, hvori der blev opsamlet frisk vand, der så blev fragtet ud til skibet og hejst ombord, hvilket var en opgave for et par de befarne, som vi heldigvis også havde ombord. Dette monstrum hang til næstkommanderendes store irritation som regel uden på siden – selv da Thetis var blevet malet (på den ene side) i anledning af kongebesøget, som det fremgår af et af billederne.
Chefen på turen til grønland var orlogskaptajn Worm-Leonhard fra Søarkivet – en flink mand, som vi ikke så meget til. Han blev i øvrigt syg på slutningen af togtet og fløjet hjem til København, hvorefter næstkommanderende kaptajnløjtnant H.G. Jørgensen, tog over, også da vi ufrivilligt fik forlænget opholdet i Nordatlanten med ca. 3 ugers fiskeriinspektion på Færøerne – uden kanoner!