Mini Træf Georgia

anker-54x96               nyf339nielsebbesen               anker-54x96

gunnarfacekooeje2012  mini-traef-i-georgia-forside  nielsfacekooeje2012

mini-traef-gunnar-beretter-forside

floridageorgiaarkansasI forbindelse med diverse email- og telefon udvekslinger mellem Georgia og Arkansas, erfarer jeg, at Niels, i den koldeste del af året, har for vane at flytte den daglige residens fra skoven i Arkansas til det mere behagelige vinterklima i Fort Pierce, Florida og at han, på den 2,000 km lange køretur, passerer “Agterdækket” i Cohutta i en afstand af kun 15 km.

Denne konstatering medførte naturligvis en aftale om overnatning hos os i Cohutta, hvilket samtidig, rent praktisk, medførte, at den relative lange køretur blev delt op i 2 x 1,000 km.

Tirsdag d. 6. marts – midt eftermiddag kom en hvid pickup truck listende ned af Dinner Bell Lane, på udkig efter husnummer 4104 tilhørende The Axelsen Family.  Vi, Mina og jeg, var imidlertid ikke i tvivl om, hvem den søgende bilist var, da det kunne skimtes, at vedkommende var iført en Marineblå Cap med et rødt og hvidt logo – ja, dette måtte være Niels ”Snejegast” fra Aalborg – og den Nordjyske dialekt fjernede al tvivl, da bilisten med høj og klar røst råbte GUNNAR. Imponerende, at den let kendelige Ålborgensiske dialekt stadig hænger ved efter 50-år i Staterne.

Med Mina i kabyssen for klargøring til skafning tog Niels og jeg plads på agterdækket, hvor vi, over en kop øl, fik en god sludder om tiden ombord på NIELS EBBESEN og de efterfølgende 50-år.

Da vi lidt senere rykkede ind i den tilstødende bar på agterdækket for at nyde en Happy Hour Cocktail, Manhattan, plus lidt af Minas godbidder i form af små kanapéer, fik vi også trukket standpunkterne op omkring den politiske situation i USA – dog mest perioden mellem Clinton og den nuværende Obama.

Mina havde i dagene op til Niels ankomst lagt hovedet i blød med hensyn til, hvad der mon skulle serveres for en tidligere Officers Hovmester og Chefkok uddannet på bl.a. De Syv Små Hjem i København.

Efter en del overvejelser besluttede hun, at det skulle være en god gammel dansk ret som Niels sikkert ikke havde nydt i mange år, hvorfor valget faldt på en gammeldags Osso Buko efterfulgt af den lidt mere nymodens dessert Chokolade Mousse, hvilke hun høstede stor ros for af chef kokken.

Grundet den lange køretur og de to efterhånden aldrende gaster, blev aftenen ikke gammel før vi alle kravlede til køjs, da der jo for Niels vedkommende stadig lå en dag forude med 1,000 km på landevejen.

Næste morgen turnede jeg ud lidt før Niels, for at juice nogle skønne saftige appelsiner og grapefruits som Niels havde erhvervet på et Farmers Marked i Florida og medbragt til os i Cohutta.

Endvidere blev vi beriget med en gylden havfrisk hilsen fra Norge i form af en flaske Linie Akvavit, hvor man på indersiden af etiketten kan læse, at indholdet i denne flaske har passeret Ækvator 2 gange i perioden 25. marts, 2010 til 25. juli, 2010 ombord på M/V TOMBARRA og M/V TEXAS.

Efter en udhvilet nat og Minas morgenbord, fortsatte Niels med en gennemgang af diverse danske bøger, som fandtes i dubletter i vores bogreol, og som, i anledning af Niels besøg, var blevet placeret i gæsteværelset, således at Niels kunne medtage, hvad han ønskede, havde interesse i, samt plads til.Et par kasser bøger blev læsset i bilen, hvorefter der blev taget yderligere billeder før Niels igen var klar til landevejen.

Det var en stor oplevelse for Mina og jeg at møde Niels og aftalen blev da også, at dette ikke var et farvel, men på gensyn.

baren01    baren02    baren03    olpauseagterdaekket

fordaekket01    fordaekket02    fordaekket03    fordaekket04

 afgang