Jul i Amsterdam 1961

Efter at vi havde forladt Esbjerg den 18. december gik vi på fiskeriinspektion i Nordsøen. Vejret var strålende, næsten ingen vind og temperaturer der tillod maling på dækket. Alt personellet var derfor dagen lang beskæftiget med nedvaskning og afspuling med 1. mesters dyre ferskvand, og efterfølgende maling af alt opstående på dækket, så hele overbygningen så rigtig præsentabel ud inden den forventede ankomst til Amsterdam.

Den 21. december lige ved solnedgangstid blev vi beordret ud på en SAR operation, hvilket bevirkede, at der skulle fyres op under begge kedler.

Det har tilsyneladende været nødvendigt, at sodblæse den sidst igangsatte kedel, for det væltede ud med røg og gnister og store mængder sod. Dette var temmelig uheldigt, for malingen var endnu ikke tør, og det var derfor fuldstændig umuligt at nedvaske sodstriberne, der løb overalt på overbygningerne og ned af skibssiden, så i stedet for at komme til Amsterdam med orlogsmæssigt udseende, lignede vi nærmest en ”Gammel Grækervogn” som ikke lod ”Martha” noget efter i udseendet.

Man kan levende forestille sig hvorledes skideballerne er blevet fordelt ned igennem hierarkiet fra chef til næstkommanderende og videre ned til 1. mester, som så igen har givet den videre til fyrpladslederen.

Lørdag den 23. december ankom vi til Ijmuiden klokken 0530 hvor vi tog lods ombord og efter vi var kommet igennem slusen sejlede vi op af Noordzeekanaal og ankom til Amsterdam præcis klokken 0900 som planlagt. Amsterdam var naturligvis julepyntet efter alle kunstens regler, selv flodprammene havde små juletræer i masten.

Velfærdstjenesten havde virkelig sat alle sejl til, for allerede den første dag var der arrangeret sightseeing i Amsterdams kanaler, det var morsomt at se de gamle meget smalle huse, og vores guide fortalte, at det var en gammel hollandsk regel, at man kun betalte ejendomsskat efter hvor meget meget plads husene tog op ud til kanalgaden, derfor var husene meget smalle, men til gengæld meget dybe.

Juleaftens dag var der arrangeret bustur via Haag og Delft til Rotterdam, hvor der var julegudstjeneste i Den Danske Sømandskirke.

For vagtskiftet blev der holdt julegudstjeneste ombord.

Programmet for juleaften var også godt arrangeret, hvor der var julemiddag klokken 2000, og hvor officerer og befalingsmænd var fordelt rundt på banjerne, så der var jo nok ikke den sædvanlige ”muljekamp”.

Klokken 2130 var der uddeling af godteposer, og samtidig blev posten fordelt, skibskontoret havde bevidst holdt alle breve og pakkeforsendelser tilbage, så folk kunne få deres julepost på selve juleaften. Fra sømandsmissionen blev der også delt julegaver ud, jeg ved ikke om der var gaver til alle, men jeg fik selv en gave fra en 74 årig dame, som hed Emilie Petersen, det var en korssting broderet hovedpude, som jeg havde meget glæde af, der var et kort med hvor Emilie ønskede den ukendte sømand en rigtig glædelig jul. Banjemesteren havde bestemt, at man ikke kunne få udleveret sit landlovskort før man havde skrevet og sagt tak for julegaven, hvilket vi så alle gjorde.

Fra søværnet var der en julegave i form af Søværnets Juleaskebæger, og fra kantinen var en del af overskuddet brugt til et askebæger og et cigaretbæger med NIELS EBBESENS våbenskjold.

Klokken 2200 fik vi kaffe, lagkage og punch og bag efter var der underholdning, så der blev først beordret til køjs klokken 2400.

Alt i alt var det en hyggelig juleaften, selv om mange nok hellere ville have fejret den i familiens skød, og man kunne da også rundt omkring i krogene se folk stå og læse deres julepost, med en lille hjemvetåre i øjnene.

Både den 25. og den 26. december var der arrangeret busture igennem det flade hollandske landskab, som til vores store glæde, blandt andet omfattede bryggeribesøg, og videre til Haag hvor vi var inde og se Fredspaladset, hvor den kommende retssag skulle foregå. Det var imponerende at se alle de smukke gaver, som medlemslandene havde skænket Fredspaladset. Der var tre danske gaver, som gjorde stort indtryk på os alle. Fra dansk Møbelsnedkerlaug, var der skænket et ualmindeligt smukt konferencebord, det var 10 m langt og 2 m bredt. Bordplade var 3-4- cm tyk og var lavet af lodretstillede træstave i forskellige træsorter, stavene havde samme kvadrat, som en tændstik, så det var flere millioner træstave, der tilsammen dannede mønstret i hele bordpladen.

Kgl. Dansk Porcelænsfabrik havde skænket, vel nok det største stykke porcelæn, de nogen sin har lavet, i form af en fontæne forestillende en grønlandsk familie i nationaldragter siddende på klipperne omgivet af slæder, slædehunde og kajakker. Desværre var der bygget et hus rundt om fontænen, da man ikke vidste om det kunne tåle frosten, så derfor kunne vi kun betragte det igennem nogle små glasruder.

Fra Det Danske Guldsmedelaug var der skænket et meget smukt skrivesæt, med blækhus, trækpapirsvugge og holdere til penne og penneskafter, alt i guld naturligvis.

Efter besøget i Fredspaladset var vi inde og se Rijksmuseet, hvor alle de berømte hollandske malere er repræsenteret. Rembrandt var naturligvis ham der tiltrak vores største opmærksomhed.

En spændende dag, hvor vi alle var blevet mange oplevelser rigere.

Den 26. december havde velfærdstjenesten indkøbt billetter til et stort amerikansk cirkus, jeg kan i dag ikke huske om der var særligt fremragende artister, men af min billet fremgår det, at jeg var blandt de 75 heldige, som var udvalgt ved lodtrækning.

Torben har fortalt, at vi også spillede en fodboldkamp mod et hollandsk firma, hvor banjemesteren var dommer, men det kan jeg desværre ikke erindre, så jeg har sikkert ikke deltaget.

Onsdag den 27. december forlod vi Amsterdam klokken 0900, og kunne nu i dagslys nyde turen ud af Noordzeekanaal, og samtidig glæde os over meddelelsen om, at vores fiskeriinspektion på Færøerne, var blevet ændret til et kortvarigt ophold i Nordsøen hvorefter vi via Frederikshavn skulle til Holmen.

For at skrive denne beretning, har jeg måttet læne mig kraftigt op ad Suleposten nr. 13, 1. årg. For at få arrangementer og tidspunkter på plads.  Jeg er dog overbevist om at et eventuelt bidrag fra Kroppur og Præstur vil kunne fyldestgøre beretningen.

En del af billederne er venligst udlånt af Torben.