Data om korvetten Thetis

maritimevenner_f340-thetis     f340-thetis     maritimevenner_f340-thetis

Data om korvetten Thetis, ex HMS Geranium

GERANIUM blev bygget på et værft i Skotland, efter sigende hovedsagelig af kvinder som nr. 27 i den Flower-klasse, som er blevet udødeliggjort af den engelske forfatter Nicholas Monsarrat i romanerne “Tre Korvetter” og “Havet sletter alle spor”.

Efter kommandohejsning i efteråret1940 kom HMS GERANIUM til at gøre tjeneste som eskorteskkib ved konvojerne til Murmansk, Gibraltar og Nord Amerika.

HMS GERANIUM forsvarede den 15 juni 1941 konvoj nummer  H.G.65   og afviste det  beslutsomme angreb, der blev udført af tyskerne med Focke-Wulf fly. Der blev kastet 10 bomber mod skibet der fik begrænset materiel skade. Derimod var der tab blandt  besætningen.

Den 18 juni 1943 blev GERANIUM sammen med destroyeren HMS COLTSFORT indviklet i svære kampe med tyske fly ud for Portugals kyst. Den næste dag var HMS GERANIUM i kamp med fjendtlige fly og u-både og blev svært beskadiget. Efter værftsophold var det konvojtjeneste på Atlanterhavet. Her lykkedes det for GERANIUM at sænke en tysk u-båd, U 306. Senere på året 1943 opsamledes overlevende  fra fragtskibet S/S TWICKENHAM, der var  alvorligt beskadiget efter et torpedo-angreb. Sammen med rednings Fartøjet “SCHELDE” lykkedes det at slæbe det beskadigede skib til Dakar i Vest-Afrika.

I februar 1944 var GERANIUM atter i kamp med fjendtlig fly og u-både, men denne gang uden tab.

HMS GERANIUM blev adopteret af byen Uchfield ved den engelske kanalkysten

Da den kom under dansk flag blev den i 1948 adopteret af Esbjerg

I 1946 købte Danmark Korvetten, byggede den om og gav den navnet THETIS, som er navnet på en havnymfe i den græske mytologi.Hun er gift med Peleus og mor til Achilleus. Indtil 1958 var THETIS fast fiskeriinspektionsfartøj på Færøerne og i Nordsøen.

I forsommeren 1959 sejlede THETIS for første gang til Grønlands Vestkyst for at foretage udenskærs  søopmåling af Davis Strædet.

Den indenskærs opmåling  blev foretaget af en række SKA-både, hvor SKA står for SøKortArkivet.

Om  vinteren sejlede THETIS som fiskeriinspektionsskib på Færøerne, men med sin maximumsfart på 16 knob i medvind udgjorde THETIS en ringe trussel mod de moderne russiske,polske og østtyske trawlere, der uden besvær sejlede 20-25 knob.THETIS/GERANIUM var bygget til konvoj tjeneste og ikke til fiskeriinspektion THETIS var et dampskib med en klassisk tregangsmaskine med to lavtrykscylindre, der udviklede 2700 HK ved 175 omdr/min. Dette svarer til de 16 knob. March astigheden var 10-13 knob

Kære Maritime Venner.

Jeg håber at ovennævnte kan medvirke til at kaste lys over THETIS virke i Royal Navy.

Med venlig hilsen

Leo “Skæg” Djursner,

Maskinkorporal,

Stamnummer 481266